Kik mod Holland: Sådan beskytter vi cyklister

Kik mod Holland: Sådan beskytter vi cyklister blev trykt i
Frederiksborg Amts Avis 147. årg # 31, 5 november 2021, s 17

I september 2021 blev cykelrytteren Chris Anker Sørensen dræbt i et trafikuheld i Belgien.

Det er på tide at vi gør det nødvendige for at undgå død, sår og mén for cyklister.  Men det betyder ikke nødvendigvis, hvad vi antager, at det betyder – flere love og flere bøder – tværtimod.

Eksempelvis, hvis der er et land der har gjordt en stor indsats for at beskytte cyklister imod den velkendte frygt at der pludselig åbner sig en dør fra en parkeret bil, så er det selvfølgelig Europas mest udviklede cykelstat. 

Når folk i Holland tager køretimer lærer de ikke bare de samme trafikregler vi lærer herhjemme, de lærer også hvordan man åbner bilens døre.  Det vil sige, de lærer at man ikke skal gøre hvad kommer mest naturligt, åbne bildøren med hånden som er nærmest håndtaget.  Nej.  I stedet for skal man række over og åbne døren med den modsatte hånd.

Denne simple gestus, døbt the “Dutch Reach” i USA, får kroppen til at dreje, sammen med hovedet, og alt udenfor på den side af bilen falder så naturligt indenfor øjenfeltet, ikke mindst sidespejlet – og selvfølgelig især bevægelse af en eller anden form, navnlig cyklister og fodgængere. 

Prøv det næste gang (før) du stiger ud af bilen – og bliv endelig ved i fremtiden (for at se artikler og videoer om emnet, googl “Dutch Reach”). 

Sandt at sige er det pokkers svært at huske. Men her burde vores traffikministerium øjeblikkeligt opfordre alle køreskoler til også at undervise deres elever i the Dutch Reach for de næste generationers skyld.

Er Danmarks Barnepigepolitik rationel?

I det hele taget er jeg ret chokeret over hvordan barnepigepolitikken har udviklet sig i Danmark.  Denne "søde og venlige" beskyttelsespolitik lyder godt nok meget omsorgsfuld og medfølende men det synes at medføre at mange, ikke mindst børn, ikke længere lærer eller gider at se sig for.

I stedet for tænker folk på loven og på deres (samt andres) "rettigheder" og så raser de imod deres medmennesker (og aldrig mod politikerne som laver reglerne), bl.a. for at bestemme hvem der er (mest) syndig.

Jeg mindes hvorledes en cyklist skældte en bilist ud i Charlottenlund. Årsagen var at bilisten drejede til højre ind på Morescovej og hun havde masser af tid til at gøre det, uden at cyklisten som var endnu langt op ad Ordrupsvejens hældning skulle bremse, ja end ikke sænke farten på nogen måde.  Men cyklisten standsede og skreg (på en ikke særlig høflig måde) at bilisten "skulle" hun have ventet, for… høflighedens skyld.

Og jeg ser unge skolebørn bruge fodgængerovergange uden at kikke hverken til højre eller til venstre og uden at ænse de mulige farer.

Ved Femvejen i Charlottenlund standsede jeg engang for en ung cyklist der kom drejende omkring rundkørslen.  Ikke blot vendte pigen ikke hovedet en eneste gang, hun stirrede lige fremover. 

Loven synes at gøre folk sikrere, men er det ikke snarere tværtimod? Svarer loven faktisk ikke til "virtue signalling" som det kaldes i USA, hvor såvidt politikere som borgere blot vil "ses" til at have den rette (PC) indstilling og vise hvor barmhjertige/medfølende/antiracistiske/osv osv de (angiveligt) er? 

Hvad sker når en dansker (voksen eller barn) tager på ferie i Napoli eller Bangkok?  Siger turisten så, med næsen op i vejret, "Nåh (snøft), men jeg kender færdselsreglerne, jeg har fortrinsret, så bilerne har bare værsgo' at standse og vente til jeg er kommet over til den modsa—" KRASJ! SPLAT! "QUE CAZZO IL QUESTO DANESE!"  

Men det er ikke kun i udlandet. Hvad sker når en østeuropæisk lastbilchaffør drejer til højre i København ligesom han gør i Gdansk eller Vilnius, hvor han er vant til at cyklerne opfører sig (med eller uden rette) mere ydmygt?  Hvad med en pæredansk bilist som simpelthen er distræt, er lidt beruset, eller er optaget af sin mobiltelefon, måske fordi han har fået en god nyhed med hensyn til sit job eller hørt en tragisk nyhed vedrørende familien (ja, jeg ved det godt: han burde hverken være eller gøre nogle af delene)?

Men vi er ikke robotter og heller ej børn der burde opdrages som robotter (selv om det er vore overmænds inderligste ønske)

Jeg er både bilist, cyklist og fodgænger, og jeg synes det er latterligt at ti biler der kører godt ned ad vejen pludselig skal bræmse brat op så en eneste fodgænger (f.eks. jeg selv) kan vandre over, når de allesammen ville været kommet forbi i nul komma fem.  Som fodgænger eller cyklist plejer jeg derfor at vifte dem forbi.

En gang kom der en bil i modsat retning fra min cykel og skulle dreje foran mig over et kryds.  Det var pæreklart at han havde masser af tid til at dreje og derfor vinkede jeg ham frem. Det var da ganske naturligt, men i hele mit liv har jeg sjældent set sådan et taknemmeligt smil.

Naked Streets

For nu at vende tilbage til hollænderne har de i årevis indført en taktik i over 100 færdselsårer i landet. 

Vejene er bare – "nøgne" – for skilte og traffiklys.  Uden klare trafikregler bruger såvel bilister som fodgængere og cyklister deres hjerner samt sund fornuft (tja, de har intet andet valg).

Det hedder Naked Streets (det udtryk må også gerne googles, helst med gåseøjne for at undgå nøgne cyklister) eller Shared Space, og det kræver at alle holder øjnene åbne.

Som Der Spiegel sagde om projektet indført af den hollandske trafikekspert, Hans Monderman, "Unsafe is safe."

Convinced that traffic controls created a false sense of security among drivers and pedestrians, many of whom were so focused on obeying them that they wrongly assumed everyone else was doing the same, Monderman believed that “naked streets” punctured their complacency, making them more alert, perceptive, and prudent      

skriver Alice Rawsthorn.

Men selvfølgelig går det imod myndighedernes ønske at dæmonisere bilisterne samt deres tilbøjelighed for at samle indtægter.

Da min Mor lærte at køre med sin Far (ja, sådan foregik det dengang), sagde min Morfar, at hun skulle køre som om hver eneste bil i trafikken blev håndteret af en person som var bindegal.

Måske ville også cyklister og fodgængere have godt af af at føre sig an i trafikken med samme tankegang.  Eksempelvis er det nok ikke kun bilister som synes at Københavns cyklister er bindegale når de kommer farende med hovedet under armen.

I sommeren 2021 blev to danske cyklister kørt ned og omkom, den ene i Hellerup og den anden som sagt i Belgien.  

Jeg beklager hvis det kommer til at lyde som manglende indføling – eller beskyldende – hvad jeg nu vil skrive.  Det er slet ikke meningen, men desværre må jeg bruge tragiske situationer fra det virkelige liv
for at illustrere min overbevisning om at hvis vejene var mere usikre, i stedet for mere sikre, så ville disse to cyklister sandsynligvis stadig være i live…

I august blev en bilist på 68 år ikke sigtet for at have dræbt en 17-årig dreng i Hellerup – og det var klart en fuldstændig retfærdig afgørelse – idet den pågældende cyklede overfor rødt lys.

I september blev Chris Anker Sørensen dræbt – en cykelrytter som er forfatter til mange cykel-bøger og som netop var i Belgien til VM i cykling – da en varevogn kørte ind i den 37-årige dansker.

Også i dette tilfælde fik vi at vide at det ikke var bilisten som havde overtrådt færdselsreglerne.

Men hvis Naked Streets havde været den gyldende taktik, er det langt fra usandsynligt at begge cyklister stadig ville være i live: hvis der intet trafiklys havde været i Hellerup ville den 17-årige cyklist formentlig have opført sig lige så dumdristigt, mens bilisten, som viste sig at være et ansvarligt menneske, ville have nærmet sig gadekrydset med endnu mere forsigtighed.

På samme manér er det langt fra umuligt at hvis både den belgiske bilist nær Zeebrugge i Flandern og Chris Anker Sørensen ikke havde, hver for sig, følt sig så sikre på at have fortrinsret ville begge personer have kørt med mere omhu.

Gentag efter mig:  Unsafe is safe.