Det er lettere for verdenen at acceptere
en simpel løgn end en kompleks sandhed
— Alexis de Tocqueville
Efter mere end tre år er det på tide for medierne at holde op med at "berette" at "Trump forsøgte at vælte et præsidentvalg" og holde op med at referere sagligt: til "valget, som Trump tabte"; til "Trumps nederlag" og hans "grundløse" "falske påstande"; og til "Trump udfordrer resultaterne" af "Bidens sejr" for at "svinge valgresultaterne til hans fordel". [Denne artikel blev trykt i 24NYT den 17. juli 2024)
Det er også på tide, at nyhedsorganisationer — mens demokrater i Colorado, Maine og Illinois har (forgæves) prøvet at fjerne Donald Trumps navn fra de tre delstaters stemmesedler — holder op med at "berette", at de seneste anklager ikke er andet end forståelige reaktioner for at straffe den afskyelige "criminal felon" for hans ("kriminelle") forsøg på at "fratage vælgerne stemmeret" og dermed "undergrave demokratiet."
Dette er ikke et neutralt, objektivt og upartisk syn på fakta om valget i 2020. Langt derfra. Nej. Det er versionen (den selvbetjenstgørende version) fra USAs Demokratiske parti (DNC). Det svarer til at stille spørgsmålet, "Hvornår holdte du op med at tæve din kone?"
Sætninger som "grundløse påstande om bedrageri", "fup-fyldte valgundersøgelser" og "falske påstande om valgsvindel" kommer direkte fra det Demokratiske Parti. Som et minimum er læsere og seere vant til at læse og høre udtrykkene "påståede", "angiveligt" og "anklaget for". Hvor er de forsvundet hen?
Og her opstår et afgørende spørgsmål: Hvad er Donald Trumps version af valget i 2020?
Husk, at hele hans budskab — som var det fra demonstranterne den 6. januar 2021 (ikke en eneste af dem, efter min erindring, der brugte våben andre end mobiltelefoner til selfies) — er nøjagtigt eller næsten nøjagtigt det samme; dvs, at det var demokraterne, der forsøgte at vælte (og, ja, det lykkedes dem faktisk at vælte) valget i 2020 og derfor demokratiet (derfor hans og demonstranternes, langt fra urimelige, vrede).
Vi kunne endda bruge lignende formuleringer: "valget, som Biden tabte", "Joes nederlag" og hans "falske påstande", og "demokraterne forsøgte at ændre/udfordre (og det lykkedes dem at ændre/udfordre) resultaterne". Den 45. præsident kaldte det faktisk "stealing the election", og derfor… hvis der var nogen som fratog amerikanernes stemmeret og underminerede demokratiet, så var det Barack Obamas, Hillary Clintons og Joe Bidens parti.
I betragtning af at anklagerne grundlæggende er de samme, burde et medie, der var neutralt, objektivt, og uafhængigt — i stedet for at opføre sig som leverandøren af (for at bruge Trumps udtryk) Fake News — ikke give lige plads til begge anklager?
Den måde, hvorpå selv konservative medier som Fox News og Wall Street Journal, for ikke at nævne RINOs (Republicans In Name Only) som Mike Pence og Nikki Haley, falder for og gentager venstrefløjens "talepunkter" og dobbeltmoral, er foruroligende. En editorial fra WSJ redaktionen forsvarede Donald Trump imod hvad kaldes "lawfare" (at føre "warfare" mod folk, kendte eller ukendte, gennem retssystemet, ved at fængsle dem eller "blot" at ruinere dem, en modbydelig taktik som demokraterne er blevet mestre i at bruge mod deres fjender, bl.a. på sådanne Trump-allierede som General Michael Flynn og Rudy Giuliani) mens WSJ redaktørerne kaldte Trumps "opførsel efter valget" i 2020 "svigagtig og destruktiv" og henviste til hans "skændsomme" "forseelse". Også National Review pressede tilbage mod Trump-lawfare, alt imens ugebladet følte sig behovet for at påpege, at det "havde fordømt Trumps rystende handlinger i kølvandet på valget i 2020" såvel som "Trumps bedrag": "Slagsom retorik i at søge at beholde et politisk embede er forbandeligt."
Efter at have bevist, endegyldigt — ved at citere dommer Antonin Scalia, ved at sammenligne 6. januar med raceoptøjerne i 1960'erne og ved at bruge Websters Dictionary fra 1828 — at January 6, 2021 Was Not an Insurrection, føler en af Reasons fremtrædende forfatningsretsprofessorer det ikke desto mindre nødvendigt at afslutte med "Ligesom Ilya [Somin] er jeg rystet over Trumps opførsel den 6. januar 2021, og på grund af det vil jeg under ingen omstændigheder stemme på ham." Hvorfor, ?! Du har lige bevist at
Langt fra at være et oprør, var optøjet den 6. januar en begivenhed på to og en halv timer i Capitol i det tredje mest folkerige land i verden. Ingen kom til tumulten med skydevåben, selvom skydevåben er almindeligt tilgængelige i dette land. Da tidligere præsident Trump bad dem om at gå hjem, så gik de hjem.
Hvorfor så tale om "synden, som Trump begik den 6. januar 2021"?
Et ellers fremragende indlæg på Powerline-bloggen af den normalt lige så fremragende giver os, afsnit efter afsnit, bevis på snyd og løgn fra demokraternes side i 2020. men det kan stadig ikke forhindre selv i at være høflig og give oppositionen noget reb og afslutte det nævnte indlæg med ordene, Trumps "uforsvarlige påstande", og med følgende udødelige linjer:
Sammenfattende gør anklageskriftet ikke en sag om, at Trump er en kriminel, der burde fængsles. Men det viser en stærk sag, at Trump er en uærlig egoman med frygtelig dømmekraft, som aldrig igen bør betros en ansvarlig regeringsposition.
Du har lige skrevet 15 paragraffer, der beskriver demokraternes løgn, bedrag og kriminelle indblanding i valget i 2020, — ikke mindst i selve anklagerne, som er blevet serveret af bolsjevistiske anklagertyper. Hvor passer de to sidste sætninger ind, bortset fra at bevise, at med nok pres og fyrværkeri, vil melodramaentusiasternes venstreorienterede propaganda overvælde selv den mest åbensindede hjerte og den mest ærlige hjerne?
Hvorfor er det at være en (angiveligt) "uærlig egoman med frygtelig dømmekraft" værre end at være en løgnagtig bedrager med bolsjevistiske tendenser eller end at være en blind medrepublikaner, der ikke kan se, at den anden side er fyldt med løgnagtige bedragere med bolsjevistiske tendenser?
Selv kommunistiske dissidenter falder for demokraternes
dæmonisering af deres modstandere i sovjetisk stil
Selv flygtninger fra (tidligere eller aktuelle) kommunistiske lande — som normalt ikke viger fra at prøve at informere vestlige publikum om, hvor totalitær, f.eks. Woke-bevægelsen eller statuernes nedtagning er — er ikke immune over for hvad kan kaldes DNC's propaganda. Når alle er enige om, hvilken forfærdelig "narcissist" Trump angiveligt er, erkender ingen af dem, at dette er en af måderne, som Kreml bagtalte (eller som Beijings KP bagtaler) deres meddissidenter og som gik (som går) så langt som at sende dem til sindssygehuse med det "godartede" formål at "helbrede" dem?
På denne side af Atlanten skriver den normalt fremragende (en fransk forfatter født i det kommunistiske Rumænien, hvis IREF – Institut de Recherches Economiques et Fiscales – og IFRAP – Institut Français de Recherche sur les Administrations – prøver at tage kampen op mod Frankrigs "Deep State" ligesom FEE eller Mises Institute prøver det i USA eller som 24nyt og Årsskriftet Critique i Danmark) ganske ærligt om Biden-familien, men føler nødvendigheden af at slå hårdt ned på Donald Trump med une tonne de briques:
[l']ancien président, que ses frasques et son détestable caractère rendent aussi imprévisible qu’ infréquentable ([den] tidligere præsident, hvis eskapader og afskyelige karakter gør ham lige så uforudsigelig som hans selskab er utåleligt)
Hvorfor kan en flygtning fra Nicolae Ceaușescus kommunistiske mareridt (ligesom Ilya Sorkin er en flygtning fra Brejnevs mareridt) ikke se, at OrangeManBads "afskyelige" holdning kan forklares med hans egen afsky for USA's venstreorienterede politikere og den korruption, de afføder, samt deres ønske om at gøre Amerika (eller, for at bruge Obamas udtryk, "fundamentally transforming the United States of America") til en bananrepublik som Cuba eller... Rumænien?
Men det mest forbløffende østeuropæiske tilflugtssted er Steven Calabresis "kammerat" i Reason. Jeg har fulgt og beundret Ilya Somin — hvis CV tager en side eller mere at fylde — lige siden Glenn Reynolds begyndte at citere ham på Instapundit for en halv snes år siden. Netop i februar skrev Ilya Somin Remembering Lenin—den første store kommunistiske massemorder. Man skulle tro, at et tilflugtssted fra et kommunistisk mareridt igen ville gennemskue regeringens agenter.
Men igen og igen ignorerer Ilya Somin de talrige anomalier ved valget i 2020 (se nedenfor), mens han tager det Demokratiske Partis påstande om Trumps nederlag for givet (er det af taknemmelighed over for Vesten, at ellers rationelle østeuropæiske flygtninge sætter deres hjerner til side og tage vestlige regeringer, selv når de er venstreorienterede — hvoraf alle eller de fleste var tilhængere af USSR's kommunister — på ordet?) og hævder, at Donald Trump er skyldig i forræderi, og at "oprøret" den 6. januar kunne have såret eller kunne have dræbt Capitol politibetjente.
Som Ron Hart — ingen forfatningsekspert, han — påpeger, fik demokraterne deres politiske spillebog fra Lenin:
Når du har dårlige politikker og ikke kan opretholde din autoritet baseret på kvantificerbare resultater, gør du, hvad demokraterne har gjort de sidste par år: du våbengør regeringen mod dine fjender.
Det er næppe en ny konstruktion. I 1918 lagde den undertrykkende sovjetiske leder Vladimir Lenin (100-året for hvis død var den 21. januar) sin plan for at holde kommunisterne ved magten med sin berygtede "hængende orden".
Sammenligningen mellem Lenins fire eller fem "Hængende Orden"-punkter og modus operandi for Amerikas Demokratiske Parti er et must-read. (Hvis du ikke klikker på noget andet link i dette indlæg, skal det være Ron Harts her og Matt Kanes nedenfor...)
Nummer 1. "Hængninger i fuld udsigt til folket," ligner demokraternes mange, useriøse rigsretsforsøg mod Trump. Du ville være nødt til at overgive din rationnelle hjerne til Woke-DNC dogmen for at konkludere, at "Deep Staters" ikke prøver at rette sig mod Trump. En 78-årig mand, som aldrig er blevet arresteret, bliver pludselig beskyldt for 90 forbrydelser året for han er kandidat mod en siddende præsident. Virkelig? Måske er han bare en senblomster?
… Nummer 2. "Offentliggør deres navne." Det er klart, at "doxing and swatting" af GOP-ledere, udført af Lois Lerner til IRS-agenten, der overgav Donald Trumps og Elon Musks selvangivelser til The New York Times, passer ind i denne kategori.
Nummer 3. "Grib deres korn." Det er, hvad New York Attorney General Letitia James gør mod Trump ved at bruge en ny juridisk teori, som hverken har offer eller forbrydelse, til at hugge Trumps ejendomme fra ham.
Nummer 4. "Udpeg gidsler — på en måde at folk ser det og skælver." Hvis dette ikke er essensen af den store anklagemyndigheds overreaktion til 6. januar, så skal du bare sætte også mig i spjældet. Et par hundrede mænd, der lignede castet fra Duck Dynasty på en forvirrende dag, spadserede gennem vores Capitol ("Folkets hus") og abede med Nancy Pelosis podie. Nu sidder mange af dem i isolation, måske i op til 20 år. For indtrængen.
Republikanerne respekterer reglerne for golf
mens Demokraterne spiller ishockey
Jeg kan ikke lide tanken om at blive beskyttet af disse hyrder
som ikke er bedre dyr end vi er,
og som meget ofte er værre.
— Alexis de Tocqueville
Apropos: I mellemtiden bliver Joe Bidens — langt værre — tilfælde af korruption, både da han var senator og som beboer i Det Hvide Hus (over 20 millioner dollars i bestikkelse fra Kinas kommunister?!), behørigt imod, men aldrig med så grusomme formuleringer. Den republikanske opposition er ret behersket, selv om den er principiel (sjældent, hvis nogensinde, indlæste ord som "skændsel(fuld)", "rystende" eller "forbryder"). Jeg kan ikke huske, at the RINOs Chris Christie, Mitt Romney eller Liz Cheney — for ikke at nævne justitsministeriet — viste megen vrede over noget af Biden-familiens svindleri.
Man kunne lige så godt sige: Nå, selvfølgelig gik de sovjetiske domstole for vidt. Det siger sig selv. Men alligevel, med hensyn til individuelle sager som Solsjenitsyn og Sakharov (eller som en flygtning fra Hong Kong eller en rumænsk dissident til Ceaușescus parret), har disse "losers" helt sikkert på en eller anden måde fortjent deres skæbne.
REGEL #1: Fordi journalister skal være åbne, udvise uafhængighed i sindet og udvise en sund dosis skepsis, skal ordene og handlingerne fra politikere, ledere og de magtfulde — såvel som interviews med almindelige borgere — konstant udfordres, udspørges, tvivles og oftest afbrydes (på en mere eller mindre høflig måde).
REGEL #2: Regel #1 gælder kun for de højreorienterede.
For folk på venstrefløjen er det typiske spørgsmål nemlig mere som "Vil De være så venlig at oplyse os om Deres strålende planer om fundamentalt at transformere vores land." (Spørgsmål nr 2: "Fortæl os venligst, hvor meget mennesker har lidt og stadig lider i vores afskyelige land.")
Kunne det være at Donald Trump er faktisk som det lille barn i Kejserens Nye Klæder, der som den eneste ikke vil følge med i pressens fabler (på engelsk: fairy tales) og i resten af folkets fantasiverden og som den eneste kan se, og som er så uforskammet at ville sige, sandheden, dvs de egentlige vilkår?
(H.C. Andersen fortalte ikke hvad der skete med drengen (også senere, da han blev voksen) efter de sidste sætninger i Kejserens Nye Klæder. Læserne tror han blev en slags helt til folket, kendt for sin visdom. Slet ikke; tværtimod — da blev han nemlig beskyldt, både af pressen og af resten af samfundet, for at være et afskyeligt menneske der var kendt for sin racisme og sin hate speech, samt en 100 % narcissist med personlighedsforstyrrelse der lyver konstant.)
For 11-12 år siden forklarede Bernie Marcus, medstifter af Home Depot, "spillets regler":
… Republikanerne respekterer reglerne for … golf. I golf, hvis du misser et putt, eller du rører bolden med hånden, kalder du et slag på dig selv. Vi spiller golf. Demokraterne spiller ishockey. Det er et dræberspil. Og det er forskellen i politik.
Donald Trumps geni var og er også at få GOP til at spille ishockey. Det er også derfor — og det er netop derfor — at han er hadet.
Princippet om fair-play:
Lidenskabsløse undersøgelser
af de rivaliserende stridigheder
Der er intet mere tilbøjeligt til at fejle end almindelig mening.
En god isoleret observatør har faktisk mere vægt på min ånd,
end tusind overfladiske eller interesserede vidnesbyrd
som alle gentager hinanden.
— Alexis de Tocqueville
Men lad os tage et øjeblik og undersøge princippet om retfærdighed: her må jeg lige sige at jeg bliver af og til spurgt (ofte i en skandaliseret stemme) om jeg er pro-Trump eller (for 20 år siden) pro-Bush, osv… Her svarer jeg altid (hvilket er sandheden) at jeg er ikke pro-TruMP, jeg er pro-TruTH. Hvad angår retfærdighed og sandhed i forbindelse med 2020 valget, hvis en journalist eller en almindelig borger skulle undersøge de rivaliserende anklager på en lidenskabsløst maner, ville en intellektuelt ærlig person (journalist eller anden) ikke føle et behov for at konkludere, at sandheden er at der findes flere beviser til Trumps fordel?
Er det ikke et "bevis" på et stjålet valg, at valgkontorer i en håndfuld stater, hvor Donald Trump førte efter afstemningen, lukkede efter midnat — et skridt, der er helt uden fortilfælde — og da de genåbnede næste morgen, flere timer senere, var Joe Biden pludselig i forkøbet?
Man kunne fortsætte med bestræbelserne med at ændre staternes valglove, med the House of Representatives som beholdte alle GOP-sæderne, mens de tilføjede en halv snes republikanske sæder til, og med mail-in ballots og ballot harvesting, muldyr kontroverset, samt Twitter-filerne, med institutioner (Death of the American Voter), social media og medierne, der alle slog sig sammen for at demonisere historier som New York Posts rapport om Hunter Bidens computer, osv…
Her bør det siges, at de fleste stemmeregler som blev gyldige i USA eller i adskillige delstater i 2020 ville ikke blot være uacceptable og ulovlige i Danmark, de fleste ville også være det i stort set alle Europas 47 lande. Her spørger jeg altid danskerne som kalder republikanerne for skrækkelige individer, hvorfor beskriver de Danmark som et racistisk land? Jamen, det gør de slet ikke, svares der, og hvorfor skifter jeg iøvrigt emnet? Jo, hvis det er sandt, som demokraterne påstår, at republikanerne er racister fordi de kræver "a voter ID", så kan det kun betyde at alle lande som også kræver vælger ID (dvs sige Danmark samt stort set resten af verdens demokratier) må også allesammen være racistiske.
Som Del May skriver, vedrørende revisioner,
For me, the biggest give-away that the election was rigged is how the Dems stopped every attempt at an audit. If they had nothing to hide, then let the Repubs audit. If there was no rigging, then the audits would make the Repubs look like fools. So, why didn't they let the Repubs audit??
Jeg vil også henvise til Time Magazine-artiklen af 4. februar 2021 — mindre end en måned efter de såkaldte 6. januar "optøjer" af "bøller", der repræsenterede "trusler mod demokratiet" — hvor Molly Ball godkendende rapporterer om en "kabal” (Times eget ordvalg) af ”venstrefløjsaktivister og erhvervstitaner”, der arbejdede på at ”redde” valget fra Trump. I New York Post, rapporterer Glenn Reynolds — som påpeger, at selvom "6. januar 2021 … er blevet kaldt en "opstand", så var det tættere på en studenter-pøbel, der besatte dekanens kontor end på et statskup" — at "'kabalen', der pralede med at presse Joe Biden" på Amerika og på verdenen,
sponserede valg med brevafstemning. Den blokerede valgsvindel retssager anlagt af Trump og tilhængere. Den anvendte censur på sociale medier til at dæmpe pro-Trump-argumenter og forstærke anti-Trump-argumenter. Den sponsorerede protester.
Er det ikke tegn på et stjålet valg fra demokraterne, at i en af retssagerne (at i en af de (sovjetisk-lignende retssager?) mod Donald Trump har the Special Counsel, Jack Smith, efter julen 2023 bedt dommeren (Tanya Chutkan) om at blokere den tidligere præsident fra at fremlægge sine beviser fra 6. januar, dvs 1) ikke tillade en amerikansk statsborger sin ytringsfrihed (sine First Amendment rights), 2) ikke tillade den tidligere præsident til at forsvare sig selv, og 3) og ikke antage, at den tiltalte er uskyldig, indtil det modsatte er bevist?
For at citere indlæg vedrørende 14th Amendment:
Pause for a moment to savor the sheer Kafkaesque insanity of all this ... language in the Constitution which was written to apply to those who engaged in insurrection against the United States is being used by those who engaged in insurrection against the United States (the anti-Trump "resistance") to prevent the actual lawfully elected government (Trump) from taking power on grounds that he is resisting them.
Bortset fra alle disse beviser er der for mig selv et enkelt tilfælde, der skiller sig ud over resten.
Hvor rimeligt er det at mene, at en ældgammel professionel politiker, som er kendt hverken for at være en strålende taler eller for at have en populær national følge (i modsætning til feks, fortjent eller ej, Ted Kennedy) ikke kun ville slå det Republikanske Partis rockstjerne (Donald Trump) i stemmerantallet, men også det Demokratiske Partis rockstjerne (Barack Obama) — især når man betragter at Joe Bidens (sjældne) kampagnetaler og (lige så sjældne) kampagneoptrædener næppe tiltrak noget betydeligt antal individer, endsige folkemængder, og at faktisk (efter det mærkelige råd fra VIP'er som Nancy Pelosi) forlod "Sleepy Joe" næppe sin kælder for at føre valgkamp?
Lad os derimod være retfærdige og undersøge venstrefløjens diskussionspunkter: en af hovedårsagerne til, at mange folk er skeptiske, er netop det faktum, at mainstream media har forsøgt at kvæle al debat om emnet, og det fra de tidligste timer af 4. november 2020. Trump "continues to argue, falsely, that the 2020 election was stolen from him" (New York Times, 8. august 2023).
Alt venstrefløjen gør er at gentage uophørligt — de gider ikke engang bruge deres sædvanlige væseltaktik med at henvise til (unavngivne) eksperter, selvom det er underforstået — at Trumps påstand er "grundløs" eller "ubegrundet", hvis ikke en direkte løgn (eller "the big lie"), alt imens de venstreorienterede kalder os skeptikere "konspirationsteoretikere", uden nogensinde at fremføre, i det mindste en gang imellem, et eneste bevis på det.
Bare det at få lov at læse en enkelt dybdegående artikel eller nyhedshistorie, hvor alle Trumps påstande omhyggeligt er plukket fra hinanden og afkræftet, kunne være nok, og New York Times og Washington Post kunne henvise til den artikel ved at lave en hyperlink fra ordene "grundløs" eller "løgn" i alle efterfølgende nyhedshistorier til artiklen. Men denne "ur-artikel" lader ikke til at eksistere på nogensomhelst redaktion, hvadenten det er i USA eller i Europa.
Som Dennis Prager udtrykker det,
det eneste man har at sige til folk idag er "Ifølge eksperterne" … Som jeg har gentaget i årevis, for den sekulære universitetsuddannede, er "Eksperterne siger" lig med hvad "Saa siger Herren" har været for religiøse mennesker i tusindvis af år. De har kun udvekslet autoritet fra Herren til "eksperterne"...
Dette er blevet normen i nutidens verden, hvadenten det gælder et lands demokrati, kvindeundertrykkelsen, klima krisen, eller den altid sænkende fartgrænse.
I dette tilfælde bruger New York Times og Washington Post og CNN ikke engang "eksperterne siger", velvidende at det ville lyde
latterligt (hvem i alverden — hvilken individ — kan kaldes en
uangribelig ekspert på valgresultater, især hvis der har været
skænderier som var per definition skjulte og som den såkaldte ekspert derfor umuligvis kan
kende noget til?) mens man satser — utroligt nok, uden mangel på succes på at ingen udfordrer deres angiveligt neutrale sprog om Trumps "grundløse"
påstande og hans djævelske ønske at "omstøde" et valg og, ja, selve
demokratiet.
More data backing this up: most Americans are *not* leftwing, and yet leftwing ideology dominates all our big institutions. There needs to be a thorough effort to depoliticize these institutions. https://t.co/bqZidYFmbn pic.twitter.com/tUkLkG6mJ9
— Jacob Helberg (@jacobhelberg) September 23, 2024
Jeg er ikke særlig religiøs selv, men hvis man læser bøgerne i Dennis Pragers Rational Bible-serie ("Titlen på denne kommentar er "The Rational Bible", fordi dens tilgang er fuldstændig fornuftsbaseret ... Læseren bliver aldrig bedt om at acceptere noget som helst på tro alene"), vil man få en idé om den virkelige årsag til, at religion får så dårligt et ry. Hvad vil det sige at være religiøs? Betyder det at tro på (påståede) fabler eller at gå i kirke/synagoge med tåbelige troende hvis læber smiler fjollet?
Det betyder intet andet end dette, svarer Dennis Prager: lev og arbejd (og... reger), mens du prøver at integrere den gyldne regel og de Ti bud i dit liv. Nu, kære læser, før du protesterer over, at du ikke ønsker, eller har brug for, en religiøs lektion, tænk på følgende: "ikke stjæle" og "ikke myrde" (ikke myrde fremfor ikke dræbe på det originale hebraisk), er det ikke ret god regeringsførelse for et samfund, som selv en ateist, uden at give afkald på sin ateisme eller agnosticisme og uden at tilslutte sig nogen religion, kan tilslutte sig?!
Ah, men der er gnisten: for venstrefløjen viser Dekalogen sig faktisk at være et pokkers stort problem.
Venstrefolk i spidsen for en barnepigeregering tror åbenbart ikke, at du (deres nabo) er deres ligemænd, socialister tror ikke på "ikke begære" (skatter), kommunister tror ikke på "ikke dræbe", barnepige-regeringer tror ikke på "at ære din far og mor" (din familie) — bestemt ikke fremfor Big Brother — og i det hele taget tror alle ovenstående ikke på "Bær ikke falsk vidnesbyrd."
(Hvis du protesterer: "Lad os ikke rive alt ned, Hr. Svane, du kan vel ikke benægte, at en vis mængde skatter er nødvendige i livet?!", giver svaret: "De, der lever under loven, har lige ret i at være med til at lave loven, [mens] de, der laver loven, har en tilsvarende pligt til at leve under loven."
"Du må ikke vidne falsk mod din næste": venstrefløjen mener at de kan lyve overfor andre, og at de kan lyve overfor sig selv — alt sammen for at sole sig i deres egen tapperhed og herlighed, da disse riddere i skinnende rustning vender op og ned på alt.
Fordi de er melodramaentusiaster, giver de venstreorienterede sig selv lov til at bruge dobbeltmoral og lyve om global opvarmning, om stigningen i verdenshavene, om Donald Trump, om at alle republikanere er Hitler, om venstreorienterede optøjer sammenlignet med højreorienterede protester, om de stakkels illegale immigranter og hvordan de er papirløse, om 1776 burde estattes med 1619, om amerikansk kultur (strukturel racisme), om voldtægtskultur, om mænd som identificerer som modsatte sex er faktisk kvinder og har derfor lov til at deltage i kvindesport, om at selvmord er en god ting ("Du må ikke myrde" gælder også for dig selv), om hvordan MAGA-bevægelsen er forræderiske, om hvordan demonstranterne den 6. januar fortjener op til en snes års fængsel mens de løslader sande kriminelle på gaden, om hvordan kommunisterne var hæderlige ("nok dræbte de millioner af mennesker, men hey, de havde gode intentioner"), om den forfærdelige (bibelbaserede) vestlige civilisation, og om Wokeness, der afslører et sandere billede af samfundet.
Kort sagt kan de lyve om, hvor foragtelige deres naboer er, og hvor tapre de selv er til at angribe de nævnte naboer, også kendt som deres (ikke-truende) modstandere.
Mens vi i øvrigt taler om Bibelen, når falsk stolthed nævnes som hovedsynden, ville det så ikke dække folk som beskriver sig selv som tapre folkehelte for at "trodse samfundets racister", "redde planeten" og "befri demokratiet"?
Ikke underligt, at i Frankrig roses l'état laïc og at man ikke vil have at religionen har nogesomhelst at gøre med politik...
Det forklarer også antisemitismen og antiamerikanismen gennem århundrederne og årtusinderne, hvor Israel og USA er de to nationer, der mest har prøvet at følge forskrifterne i den jødisk-kristne bibel, ikke mindst den gyldne regel (og har haft en utrolig fremgang som en konsekvens heraf) — og dermed i det mindste forsøgt at forhindre både politikere og borgere i at lyve over for andre såvel som over for sig selv. Og med det vender vi os tilbage til Dennis Prager, da han skriver (i Whites Aren't Hated for Slavery but for Making America and the West), at
venstrefløjen … hader Amerika, som den betragter som kapitalismens forbillede. Ved at blive det mest succesrige land i historien forbliver Amerika, det typiske kapitalistiske land, en levende irettesættelse af alt, hvad venstrefløjen står for. Hvis Amerika kan væltes, kan enhver venstreorienteret egalitær drøm blive realiseret. ... Hvad venstrefløjen i høj grad søger, er at ødelægge Amerika, som vi har kendt det — den kapitalistiske og jødisk-kristne enklave af personlig frihed.Mark Levins seneste bog hedder The Democrat Party Hates America. Sandheden, som vi har set med Woke-bevægelsen, er, at venstreorienterede akademikere og aktivister hader amerikanske (og vestlige) institutioner, venstrefløjen hader amerikanske (og vestlige) værdier, venstrefløjen hader amerikansk historie, venstrefløjen hader amerikansk frihed, og demokrater har hadet Republikanere, siden bevægelsen blev født i 1854.
Lincoln i 1860: "Når I [Demokrater] taler om os republikanere,
gør I det kun for at fordømme os som reptiler eller … gangstere"
Demokratiske folk har en naturlig smag for frihed …
Men de har en glødende, umættelig, evig, uovervindelig passion
for lighed; de ønsker lighed i frihed, og hvis de ikke kan
opnå lighed i frihed, vil de have lighed i slaveri.
— Alexis de Tocqueville
Og demokraterne har været ret villige til at lyve om alt det ovenstående. Mens slaveri og statsrettigheder (States' rights) har traditionelt konkurreret i debatten som de to hovedårsager til Borgerkrigens udbrud, bør måske en tredje grund underholdes: valget i 1860 af en "skrækkelig" republikaner til det Hvide Hus.
/// I USA har det været almindeligt at diskutere, i hvilken grad Borgerkrigen var forårsaget af slaveri eller statsrettigheder (States' rights). Jeg har en tredje forklaring: konflikten var forårsaget af valget i 1860 af en "skrækkelig" republikaner til Det Hvide Hus. (Lyder som 2016, ikke sandt?) Og der var så meget forargelse blandt demokraterne i 1860, at de fortsatte med at forsøge at rive nationen fra hinanden i løbet af de næste fire år (dog på en langt blodigere måde, selvfølgelig, end i det 21. århundrede), som endte med mordforsøget på Lincoln.
For kun et halv snes år siden omtalte James Carville (nutidige) republikanere som "reptiles". Og for over 160 år siden, da en advokat fra Illinois følte nødvendigheden af at henvende sig til sydstaterne og demokraterne (under hans Cooper Union-tale i februar 1860), gæt hvilket udtryk Abraham Lincoln brugte:
…når I taler om os republikanere, gør I det kun for at fordømme os som reptiler [!], eller i bedste fald som ikke bedre end gangstere. I er villige til at give en høring til pirater eller mordere, men intet lignende til [republikanere]. I alle jeres stridigheder med hinanden, anser hver af jer en ubetinget fordømmelse af [republikanismen] som den allerførste ting, der skal tages hensyn til. En sådan fordømmelse af os synes faktisk at være en uundværlig forudsætning — så at sige tilladelse — blandt jer for overhovedet at blive optaget eller tilladt at tale. Kan I nu, eller ej, overtales til at tage en pause og overveje om dette er helt retfærdigt for os, eller endda for jer selv? Kom med jeres anklager og specifikationer, og vær så tålmodige længe nok til at lytte mens vi afviser eller begrunder.
"Reptiler, banditter, pirater, mordere"... Hvor ofte er republikanere blevet kaldt "domestic terrorists" i de sidste snes år? (Og i årene, i årtierne, før det?) Hører vi ikke hvert fjerde år, at den seneste republikanske kandidat viser tegn på fascisme, og at faktisk svarer han sandsynligvis til Adolf Hitler, én der kan forventes at starte 3. Verdenskrig?
Når man hører hvordan ens modstander er en racist eller en Nazist forstår man bedre hvordan alt skal gøres, inklusiv vælgersvindel (og mord?), for at undgå at Adolf Hitler bliver landets næste præsident ved at eliminere ham. Måske burde de demoniserende melodramaentusiaster også vide (især hvis de arbejder i Colorado, Maine og Illinois) at under 1860 valget blev Abraham Lincolns navn fjernet fra hele ti delstaters stemmeseddel, alle demokratiske sydstater med slaveri.
Vi bliver ved med at høre, at amerikanerne — og at 2024's republikanske kandidat (det være sig Trump eller en af hans modstandere) — ikke bør genforhandle valget fra 2020. Det ville være kedeligt og splittende, og "det er på tide at komme videre og lægge det bag os." Kommer dette "rationelle" råd ikke også fra the Democratic Party?
Er spørgsmålet om at stjæle et valg (sammen med… den medfølgende undergravning af demokratiet!) ikke vigtigt? Er det ikke altafgørende?
Er hovedspørgsmålet i vor tid ikke, at et stort politisk parti med succes forsøgte at underminere Amerikas demokrati? Og nej, de skyldige var hverken Donald Trump eller GOP.
I det perspektiv må det aldrig glemmes, at det ikke er den 6. januar (2021) — gentaget, bevidst, uendeligt af både demokraterne og de store medier — der er den kritiske dato; nej, den væsentligste dato er den 3. november (2020).
//// an official act TV2 Indenrigsminister fjerner Trump fra stemmesedlen i Maine eller staten COLORADO-NYT når i virkeligheden, som jeg siger det i første asnit, det bør beskrives from the outset som partisannnn demokrater i embedet
No comments:
Post a Comment