Wednesday, September 23, 2026

"Gudskelov for rådgiverne i Det Hvide Hus, der formåede at overtale den halvgale Trump til at skrue ned for kravene" om Grønland?! Burde forfatteren af "The Art of the Deal" ikke roses blot en lille smule for en win-win(-win)?


De svimler allesammen. Alle i Danmark, lige fra politikerne og medierne til resten af ​​befolkningen, svimler af glæde. Svimler over hvad? En aftale om Grønland? Det, plus det faktum, at de har narret Donald Trump! 

Igen, hvis du er venstreorienteret eller lever i et venstreorienteret samfund – hvad enten det er i Danmark eller i udlandet (også USA) – synes der ikke – nogensinde – at være et gran af taknemmelighed i din sjæl, en sjæl, der ikke rummer andet end vrede, forargelse og hån. 

I danske medier (ligesom i Amerikanske) DROP presenteres Grønland-aftalen som en sejr for Danmark og endda et nederlag DROP LINK for Donald Trump. "Schhh. Nævn ikke for Trump at det er Kongeriget Danmark, der har sejret" hvisker  i Berlingske.

Det var surrealistisk at lytte til kommentatorerne på dansk tv under og efter underskrivelsen af ​​aftalen i New York i tirsdags, da det igen og igen blev fremstillet på følgende måde: "Gudskelov for rådgiverne i Det Hvide Hus, der formåede at overtale deres halvgale chef til at skrue ned for kravene."

Og selvom Mette Frederiksen fremstillede præsident Trump som en sand ven af ​​Danmark, Grønland, Europa og NATO, blev dette udlagt som ren diplomati – hvilket i øvrigt måske ikke var forkert – på en noget naiv og umoden måde, alt imens de de sædvanlige melodramaentusiaster skyndte sig at advare os om ikke at glemme, at denne farlige tosse havde to år endnu i the Oval Office. Imens forsøgte man i det danske tv-studie ihærdigt at få deres FN-korrespondent til at spørge Trump direkte, om han nogensinde reelt havde haft til hensigt at bruge tropper til at invadere den danske ø.
 
Som jeg altid har sagt, gang efter gang, i de sidste ti-tolv år, burde ingen (og så især ikke et medlem af medierne) udtale sig om Donald Trump — hverken indenfor eller udenfor USA, hverken amerikaner eller udlænding — medmindre de har læst Donald Trump's "The Art of the Deal". 

Sandheden er at USAs præsident har opnået nøjagtigt hvad han ville; i denne businessman's bøger står der klart og tydeligt at man begynder med en ekstrem position (som ikke er andet end den ældgamle tradition om at prutte) — en som forskrækker og destabiliserer og ophidser modstanderen — og så kommer man til den konklusion som Trump i virkeligheden i al hemmelighed satsede på.
 
Donald Trump fortæller på Truth Social, at han har fået en god aftale med Grønland og Danmark
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen beskriver "en bindende aftale, der styrker sikkerheden i Arktis og Nordatlanten og dermed også vores fælles sikkerhed i NATO og Europa." Lyder det ikke som en win-win? Burde POTUS47 ikke roses, blot en lille smule, for denne win-win? (Eller som Grønlands Jens Frederik Nielsen kalder den, en win-win-win.)

Folk har tendens til at spørge mig hvordan i alverden kan det være at jeg kan lide, eller i hvertfald at jeg synes at forsvare, sådan en modbydelig tumpe som Donald Trump — burde jeg ikke, som millioner af danskere, afsky, eller være scared shitless af, den bølle (og så især ikke når jeg er i familie med Grønlands Landsfoged Aksel Svane som bød de amerikanske krigsskibe og tropper velkommen til Godthåb/Nuuk i 1941, endda før USA var blevet drevet ind i 2. verdenskrig med det japanske angreb på Pearl Harbor)? — har jeg altid svaret det samme. 

Trump vil(le) slet ikke annektere Grønland DROP LINK. (Nuvel, hvis København var villig til at sælge øen havde det været en bonus som Trump næppe havde sagt Nej til.) Når den amerikanske præsident

Som jeg skrev i foråret under en længere afhandling — Hvad ingen fortæller dig om Trump, Danmark, og Grønland (som er opdelt i seks parter) — da Donald Trump i 2019 for første gang annoncerede at han ville købe Kalaallit Nunaat blev han straks gjort til grin af Danmarks ledere, politikere og medier. Sikket fjols! Hvad i alverden er det han ryger?! De venligste politikere sagde, som Mark Steyn skriver, at Trump's "obsession with Greenland" is "so bewildering." 

Og dog var det slet ikke sandt at der var en joke eller en vrangforestilling ud af det blå: For at forstå hvordan det hele startede skal man faktisk tilbage til 2017. Dengang fløj øens statsminister til Beijing for at spørge kineserne (og deres China Communications Construction Company) om at hjælpe med at bygge eller udvide en eller flere lufthavne

Her var vi allesammen heldige at statsministeren hed Lars Løkke Rasmussen og at den nuværende udenrigsminister straks satte veto på projektet

Sig hvad I vil om Trump, sig hvad I vil om hvad kaldes hans løgnehistorier (påståede eller sande); ved at g(l)emme den sag fra 2017 — næppe en bagatelsepisode, idet sagen var ikke mindre end "det dyreste infrastrukturprojekt i Grønlands historie" — i deres dæmonisering af den "tossede" Trump gjorde danske ledere noget forbavsende (og for en gangs skyld, lad os ikke forsøde det): De løj til amerikanerne, de løj til det internationale samfund, de løj til danskerne, og de løj til sig selv. 

"Greenland Turns to America" by James K Penfield,
The National Geographic Magazine
Vol LXXXII # 3, September 1942, pp 368-383

Iøvrigt: idet vetoet fik regereingen in Nuuk til at falde, hvad siger det om "det grønlandske folks ret til selvbestemmelse" når en Nuuk regering bryder sammen fordi de nævnte Grønlændere ville hellere lave aftaler med Beijings kommunister end med Københavns (eller for den sags skyld, Washingtons) valgte embedsmænd? 

Hvis en dansker (eller en grønlænder) ikke kan se forskel mellem USA og Kina — i det omfang at Beijings bistand svarer oftest til en gældsfælde, altså en Troiansk Hest ifølge The Economist, som tilføjer at China and Russia have chilling plans for the Arctic. Sådan virker Kinas strategi:

Beijing approaches a country with limited resources — mainly, but not uniquely, in Asia and Africa — and offers them very good deals with regards to investments. When the country cannot pay its bills, the offer turns out to be a Trojan Horse with Beijing taking over all or part of a city's infrastructure.

Og det handler ikke kun om U-lande: Xi Jinping har prøvet både i — wait for it (dramatisk trommehvirvel) — Grønland og i Færøerene (hvor kineserne har prøvet at overtage det færøske telesystem) og — hvem ved — sandsynligvis i selveste Danmark.  

Minder det ikke om den Kolde Krig, hvor USA og URSS blev beskrevet som "lige dårlige"? Nu kommer den allerværste sammenligning med Koldkrigen: Et væsentligt argument af de alhellige fredsstiftere, som sagde at man måtte vise mere forståelse for Kreml's stilling, forklarede at "Sovjetstaten og dens vasaller" var acceptabelt fordi Russerne ville simplethen have kontrol over deres "near abroad" (dengang også Warsjawa-pagten). Hvordan er det anderledes end hvad Donald Trump har søgt siden 2019, omend for helt andre grunde (der dog ligeledes har at gøre med Moskvas samt Beijings trusler)? 

Minder det hele ikke om samme strudsepolitik under den Kolde Krig — måske skulle den snarere kaldes Danmarks Hyggepolitik — hvor danske grinebiddere grinede af amerikanske frygt af kommunismen og sagde "Bare rolig", at der ingen fare var fra Sovjetunionens side?

"Donald Trump fortæller på Truth, at han har fået en god aftale med Grønland og Danmark" skriver  endvidere. "Det har han også - men Grønland forbliver en del af Kongeriget."

Hvadenten han gør eller ikke gør, hvadenten han siger eller ikke siger, bliver hånet for Donald Trump lige så stærkt som før; der er slet ingen tvivl at måske var han ikke den djævelske slyngel han bliver beskrevet for, at han måske aldrig tænkte på danskerne eller Grønlænderne som fjender, og at i virkeligheden ville han slet ikke have Grønland til at begynde med. 

Nej, det er ikke en sejr for Danmark og et nederlag for Donald Trump. Det og et nederlag for Beijing samt Moskva og en sejr for hele Vesten. Hvem skal takkes for det?

As Matt Morse reports on X (Stephen Green comments that "GREENLAND WILL EFFECTIVELY BECOME A US PROTECTORATE" if not a… "Protrumptorate") in response (bold added by me) to the mainstream media charge charge (Danish as well as American) that “Trump’s new deal with Greenland is exactly the same as the old one!” (not with Orangeland),

Not true at all. Key new details:

Duration: The 1951 deal lasted only as long as NATO existed and Greenland remained part of NATO. Trump’s 2026 deal lasts indefinitely, even if NATO implodes or Greenland becomes independent.

New Military Bases: In the 1951 deal, the U.S. could establish “defense areas” in Greenland only if Denmark gave the go-ahead. In Trump’s 2026 deal, the U.S. can establish military installations as it sees fit, with or without Denmark’s approval.

Third Countries: In the 1951 deal, Denmark retained the right to allow foreign nations, like China, to establish a presence in Greenland. Trump’s 2026 deal explicitly forbids foreign nations from doing anything in Greenland without U.S. approval.

Foreign Investments: The 1951 deal placed no restrictions on foreign nations making investments in Greenland, such as port build-outs, critical mineral mining, or undersea cable installations. Trump’s 2026 deal requires U.S. approval before foreign nations can invest in Greenland.

Simply put, Trump’s new Greenland deal is an absolutely massive geopolitical accomplishment, further establishing America’s dominance over the Western Hemisphere.

StormyT 🌿 adds this helpful diagram:

No comments: