Sunday, January 14, 2024

Længe Leve Hans Majestæt Kong Christian 12.!


"Frederik kunne være blevet en Christian"
af Erik Svane
Villabyerne vol 119 # 1,
3. januar 2024 s 10

     
    Længe Leve Hans Majestæt Kong Christian 12.!
    Hvis tronfølgeloven af 1953 var blevet nedstemt,
    ville Frederik alligevel ende på tronen


    Af Erik Svane

    Forestil jer hvis tronfølgeloven ikke var blevet vedtaget i 1953:  i givet tilfælde ville (kun prinsesse) Margrethes og Henriks ældste søn, Frederik, alligevel ende på Danmarks trone (men men med et vigtigt forbehold). Dette forklarer hvorfor:

    Frederik IX bliver fulgt i 1972 ikke af hans datter men af broren Knud – formegentlig ikke som Knud 7. men med kongenavnet Christian XI – mens Ingolf bliver konge ved faderens død i 1976 – formegentlig ikke som Ingolf I. men med kongenavnet Frederik X.

    I følgende hypotetiske situation (som science fiction kalder for alternate present eller uchronia) formodes det at intet andet har ændret sig, f.eks. at Knud som konge fik bedre lægebehandling, at Margrethe havde nok aldrig mødt Henri de Monpezat, at Margrethes ældste søn og ældste sønnesøn muligvis fik andre fornavne end Frederik og Christian, at ældste søn aldrig mødte Mary Donaldson, og vigtigst af alt, at der ville have været stor pres fra hoffet – samt fra riget og befolkningen – på "Kronprins" Ingolf til at vælge en hustru som kunne føde børn.

    I vores hypotetiske scenarie er der flere som er tættere på den barnløse Ingolf, men de er enten døde (broren "Kronprins" Christian går bort i 2013) eller kvinder (Christians tre børn samt kusinerne Margrethe, Benedikte og Anne Marie) – husk, at kvindelig tronfølge i dette scenarie er blevet nedstemt – eller begge dele (søsteren Elisabeth).

    Derfor ville Margrethe og Henriks ældste søn (kronprins fra Christians død i 2013) alligevel ende på tronen, dvs den dag Ingolf alias Frederik X går bort (eller abdikerer).

    Med andre ord ville Danmark alligevel vende tilbage til den branche af kongelinjen vi kender, dog mere end et halvt århundrede (mindst 52 år) senere.

    Men her er så det sjove: Fordi Margrethes ældste søn følger en Kong Frederik ville Frederik ikke blive en Kong Frederik – som han bliver om en halv snes dage i vores virkelighed – men nødvendigvis en… Kong Christian (Christian XII).  Mens Frederiks (eller Kong Christians) og Queen Marys søn, Christian (nu 18 år), skulle en dag i fremtiden efterfølge sin far som… Kong Frederik (XI).


    Erik Svane er forfatter, med tegneren Thierry Capezzone,
    af tegneseriebiografien
    Daisy: En Prinsesse i Danmark
    (hos forlaget Cobolt)

The Daily Mail presents over 70 photgraphs and videos of the crowning in Denmark, as Queen Margrethe II abdicates in Copenhagen's Christianborg Castle, and a visibly emotional Crown Prince Frederik Becomes King Frederik X.






Visit Denmark présente Les lieux les plus importants et emblématiques de la famille royale danoise

Saturday, December 30, 2023

Lad os holde op med at bruge ordene "Trump forsøgte at omstøde valget i 2020"; Det er uprofessionel journalistik

Det er lettere for verdenen at acceptere
en simpel løgn end en kompleks sandhed

— Alexis de Tocqueville

Efter mere end tre år – og mens demokrater i Colorado, Maine og Illinois har (forgæves) prøvet at fjerne Donald Trumps navn fra de tre delstaters stemmesedler – er det på tide for medierne at holde op med at "berette" at "Trump forsøgte at vælte et præsidentvalg" og holde op med at referere sagligt: til "valget, som Trump tabte"; til "Trumps nederlag" og hans "grundløse" "falske påstande"; og til "Trump udfordrer resultaterne" af "Bidens sejr (i f.eks. Georgien)" og til "svinge valgresultaterne til hans fordel".

Det er også på tide, at nyhedsorganisationer holder op med at "berette", at de seneste anklager ikke er andet end gyldige eller forståelige reaktioner for at straffe den væmmelige Trump for hans ("kriminelle") forsøg på at "fratage vælgerne stemmeret" og dermed "undergrave demokratiet."

Dette er ikke et neutralt, objektivt og upartisk syn på fakta om valget i 2020. Langt derfra. Nej. Det er versionen (den selvbetjenstgørende version) fra USAs Demokratiske parti. Det svarer til at stille spørgsmålet, "Hvornår holdte du op med at tæve din kone?" 

Sætninger som "grundløse påstande om bedrageri", "fup-fyldte valgundersøgelser" og "falske påstande om valgsvindel" kommer direkte fra det Demokratiske Parti. Som et minimum er læsere og seere vant til at læse og høre ordene "påståede", "angiveligt" og "anklaget for". Hvor er de forsvundet hen?

Og her opstår et afgørende spørgsmål: Hvad er Donald Trumps version af valget i 2020?

Husk, at hele hans budskab – som var det fra demonstranterne den 6. januar 2021 (ikke en eneste af dem, efter min erindring, der brugte våben andre end mobiltelefoner til selfies) – er nøjagtigt eller næsten nøjagtigt det samme – dvs., at det var demokraterne, der forsøgte at vælte (og, ja, det lykkedes dem faktisk at vælte) valget i 2020 og derfor demokratiet (derfor hans og demonstranternes, langt fra urimelige, vrede).

Vi kunne endda bruge lignende formuleringer: "valget, som Biden tabte", "Joes nederlag" og hans "falske påstande", og "demokraterne forsøgte at ændre/udfordre (og det lykkedes dem at ændre/udfordre) resultaterne". Den 45. præsident kaldte det faktisk "stealing the election", og derfor… hvis der var nogen som fratog amerikanernes stemmeret og underminerede demokratiet, så var det Barack Obamas, Hillary Clintons og Joe Bidens parti.

I betragtning af at anklagerne grundlæggende er de samme, burde et medie, der var neutralt, objektivt, og uafhængigt – i stedet for at opføre sig som leverandøren af (for at bruge Trumps udtryk) Fake News – ikke give lige plads til begge anklager?

Den måde, hvorpå selv konservative medier som Fox News og Wall Street Journal, for ikke at nævne RINOs (Republicans In Name Only) som Mike Pence og Nikki Haley, falder for og gentager venstrefløjens "talepunkter" og dobbeltmoral, er foruroligende. En editorial fra WSJ redaktionen forsvarede Donald Trump imod hvad kaldes "lawfare" (at føre "warfare" mod folk, kendte eller ukendte, gennem retssystemet, ved at fængsle dem eller "blot" ruinere dem, en modbydelig taktik som demokraterne er blevet mestre i at bruge mod deres fjender, bl.a. på sådanne Trump-allierede som General Michael Flynn og Rudy Giuliani) mens WSJ redaktørerne kaldte hans "opførsel efter valget" i 2020 "svigagtig og destruktiv" og henviste til hans "skændsomme" "forseelse". Også National Review pressede tilbage mod Trump-lawfare, alt imens ugebladet følte sig behovet for at påpege, at det "havde fordømt Trumps rystende handlinger i kølvandet på valget i 2020" såvel som "Trumps bedrag": "Slagsom retorik i at søge at beholde et politisk embede er forbandeligt." 

***** After proving, conclusively — quoting Justice Antonin Scalia, comparing Jan. 6 with the 1960s race riots, and using Webster's 1828 Dictionary — that January 6, 2021 Was Not an Insurrection, one of Reason's prominent constitutional law professors nevertheless feels it necessary to end with "Like Ilya [Somin], I am appalled by Trump's behavior on January 6, 2021, and I will not vote for him under any circumstances because of it." Why, ?! You have just proven that 

Far from it being a rebellion, the January 6th riot was a two and one-half hour event in the Capitol City of the third most populous country in the world. No one came to the riot with guns even though guns are widely available in this country.  When former President Trump asked them to leave, they left.
Why then, speak of the "wrong that Trump committed on January 6, 2021"?

Et ellers fremragende indlæg på Powerline-bloggen af den normalt lige så fremragende John Hinderaker giver os, afsnit efter afsnit, bevis på snyd og løgn fra demokraternes side i 2020. men det kan stadig ikke forhindre John Hinderaker selv i at være høflig og give oppositionen noget reb og afslutte det nævnte indlæg med ordene, Trumps "uforsvarlige påstande", og med følgende udødelige linjer:

Sammenfattende gør anklageskriftet ikke en sag om, at Trump er en kriminel, der burde fængsles. Men det viser en stærk sag, at Trump er en uærlig egoman med frygtelig dømmekraft, som aldrig igen bør betros en ansvarlig regeringsposition.

Du har lige skrevet 15 paragraffer, der beskriver demokraternes løgn, bedrag og kriminelle indblanding i valget i 2020, Mr. Hinderaker – ikke mindst i selve anklagerne, som er blevet serveret af bolsjevistiske anklagertyper. Hvor passer de to sidste sætninger ind, bortset fra at bevise, at med nok pres og fyrværkeri, vil melodramaentusiasternes venstreorienterede propaganda overvælde selv den mest åbensindede og den mest ærlige hjerne?

Hvorfor er det at være en (angiveligt) "uærlig egoman med frygtelig dømmekraft" værre end at være en løgnagtig bedrager med bolsjevistiske tendenser eller end at være en blind medrepublikaner, der ikke kan se, at den anden side er fyldt med løgnagtige bedragere med bolsjevistiske tendenser

Selv kommunistiske dissidenter falder for demokraternes 

 Dæmonisering af deres modstandere i sovjetisk stil

Selv flygtninger fra (tidligere eller aktuelle) kommunistiske lande — som normalt ikke viger fra at prøve at informere vestlige publikum om, hvor totalitær, f.eks. Woke-bevægelsen eller statuernes nedtagning er — er ikke immune over for hvad kan kaldes DNC's propaganda. Når alle er enige om, hvilkeen forfærdelig "narcissist" Trump angiveligt er, erkender ingen af dem, at dette er en af måderne, som Kreml bagtalte (eller som Beijings KP bagtaler) deres meddissidenter og som gik (som går) så langt som at sende dem til sindssygehuse med det "godartede" formål at "helbrede" dem?

På denne side af Atlanten skriver den normalt fremragende  (en fransk forfatter født i det kommunistiske Rumænien, hvis IREF – Institut de Recherches Economiques et Fiscales – og IFRAP – Institut Français de Recherche sur les Administrations – prøver at tage kampen op mod Frankrigs "Deep State" ligesom FEE eller Mises Institute prøver det i USA eller som Årsskriftet Critique i Danmark) ganske ærligt om Biden-familien, men føler nødvendigheden af at slå hårdt ned på Donald Trump med une tonne de briques: ​

[l']ancien président, que ses frasques et son détestable caractère rendent aussi imprévisible qu’ infréquentable ([den] tidligere præsident, hvis eskapader og afskyelige karakter gør ham lige så uforudsigelig som hans selskab er utåleligt)

Hvorfor kan en flygtning fra Nicolae Ceaușescus kommunistiske mareridt  (just as Ilya Sorkin is one from Brezhnev's nightmare) ikke se, at OrangeManBads "afskyelige" holdning kan forklares med hans egen afsky for USA's venstreorienterede politikere og den korruption, de afføder, samt deres ønske om at gøre Amerika (eller, for at bruge Obamas udtryk, "fundamentally transforming the United States of America") til en bananrepublik som Cuba eller... Rumænien?

Men det mest forbløffende østeuropæiske tilflugtssted er Steven Calabresis "kammerat" i Reason. Jeg har fulgt og beundret Ilya Somin — hvis CV tager en side eller mere at fylde — lige siden Glenn Reynolds begyndte at citere ham på Instapundit for en halv snes år siden. Netop i februar skrev Ilya Somin Remembering Lenin – den første store kommunistiske massemorder. Man skulle tro, at et tilflugtssted fra et kommunistisk mareridt igen ville gennemskue regeringens agenter.

Men igen og igen ignorerer Ilya Sormin de talrige anomalier ved valget i 2020 (se nedenfor), mens han tager det Demokratiske Partis påstande om Trumps nederlag for givet (er det af taknemmelighed over for Vesten, at ellers rationelle østeuropæiske flygtninge sætter deres hjerner til side og tage vestlige regeringer, selv når de er venstreorienterede - hvoraf alle eller de fleste var tilhængere af USSR's kommunister - på ordet? og hævder, at Donald Trump er skyldig i forræderi, og at "oprøret" den 6. januar kunne have såret eller dræbt Capitol politibetjente.

Som Ron Hart - ingen forfatningsekspert, han - påpeger, fik demokraterne deres politiske spillebog fra Lenin:

Når du har dårlige politikker og ikke kan opretholde din autoritet baseret på kvantificerbare resultater, gør du, hvad demokraterne har gjort de sidste par år: du våbengør regeringen mod dine fjender.

Det er ikke en ny konstruktion. I 1918 lagde den undertrykkende sovjetiske leder Vladimir Lenin (100-året for hvis død var den 21. januar) sin plan for at holde kommunisterne ved magten med sin berygtede "hængende orden".

Sammenligningen mellem Lenins fire eller fem "Hængende Orden"-punkter og modus operandi for Amerikas Demokratiske Parti er et must-read. (Hvis du ikke klikker på noget andet link i dette indlæg, skal det være Ron Harts her og Matt Kanes nedenfor...)

Nummer 1. "Hæng i fuld udsigt til folket," ligner demokraternes mange, useriøse rigsretsforsøg mod Trump. Du ville være nødt til at overgive din grund til Woke-DNC dogme for ikke at konkludere, at Deep Blue "Deep Staters" ikke retter sig mod Trump. En 76-årig mand, som aldrig er blevet arresteret, ringer op for 90 forbrydelser de seneste 12 måneder, mens han løber mod en siddende præsident. Virkelig? Måske er han bare en senblomster?

… Nummer 2. "Offentliggør deres navne." Det er klart, at "doxing and swatting" af GOP-ledere, fra Lois Lerner til IRS-agenten, der overgav Donald Trumps og Elon Musks selvangivelser til The New York Times, passer til denne kategori.

Nummer 3. "Grib deres korn." Det er, hvad NY Attorney General Letitia James gør mod Trump ved at bruge en ny juridisk teori, som hverken har offer eller forbrydelse til at tage Trumps ejendomme fra ham.

Nummer 4. "Udnævn gidsler - på en måde folk ser og skælver." Hvis dette ikke er essensen af den store anklagemyndigheds overreaktion til 6. januar, så skal du bare arrestere mig. Et par hundrede mænd, der lignede castet fra Andedynastiet på en forvirrende dag, gik gennem vores Capitol ("Folkets hus") og abede med Nancy Pelosis podie. Nu sidder mange af dem i isolation, måske i op til 20 år. For indtrængen.

Republikanerne respekterer reglerne for golf

mens Demokraterne spiller ishockey

Jeg kan ikke lide tanken om at blive beskyttet af disse hyrder
som ikke er bedre dyr end vi er, og som meget ofte er værre.

— Alexis de Tocqueville

Apropos: I mellemtiden bliver Joe Bidens – langt værre – tilfælde af korruption, både da han var senator og som beboer i Det Hvide Hus (over 20 millioner dollars i bestikkelse fra Kinas kommunister?!), behørigt imod, men aldrig med så grusomme formuleringer. Oppositionen er ret behersket, selv om den er principiel (sjældent, hvis nogensinde, indlæste ord som "skændsel(fuld)", "rystende" eller "forbryder"). Jeg kan ikke huske, at the RINOs Chris Christie, Mitt Romney eller Liz Cheney — for ikke at nævne justitsministeriet — viste megen vrede over noget af Biden-familiens svindleri.

Man kunne lige så godt sige: Nå, selvfølgelig gik de sovjetiske domstole for vidt. Det siger sig selv. Men alligevel, med hensyn til individuelle sager som Solsjenitsyn og Sakharov (eller som en flygtning fraHong Kong eller en rumænsk dissident til Ceaușescus parret), har disse "losers" helt sikkert på en eller anden måde fortjent deres skæbne.

******When will Republicans and conservatives (as well as the general American population, for that matter) finally get familiar with The Two Rules of Modern Journalism?  
 
Hvorfor lider konservative så ofte af Stockholms Syndrom og føler altid behovet for at vise fair-play og give efter for demokraternes selvtjenstgørende synspunkter, som aldrig har næret en tøddel af goodwill for dem, og som på ingen måde er villige til at gengælde? (Se den 12 minutter-lang GOP video af den ene Demokrat efter den anden, fra Al Gore til Stacy Abrams, der bestrider det ene valgresultat efter den andet siden 2000 for… vælgersvindel. Læg også mærke til, at mens et bekymrende antal naive konservative har udtrykt en vis sympati over for demokraternes påstand om, at Donald Trump tabte valget i 2020 – selv på trods af talrige demokratiske svindelforsøg – er der aldrig et eneste medlem af Demokraterne som nogensinde er villig til gøre det samme med hensyn til deres eget parti.) 

Kunne det være at Donald Trump er faktisk som det lille barn i H.C. Andersens Kejserens Nye Klæder, der som den eneste ikke vil følge med i pressens fabler (på engelsk: fairy tales) og i resten af folkets fantasiverden og som den eneste kan se, og som er så uforskammet at ville sige, sandheden, dvs de egentlige vilkår?

(H.C. Andersen fortalte ikke hvad der skete med drengen (også da han blev voksen) efter de sidste sætninger i Kejserens Nye Klæder. Læserne tror han blev en slags helt til folket, kendt for sin visdom. Slet ikke; tværtimod – da blev han nemlig beskyldt, både af pressen og af resten af samfundet, for at være et afskyeligt menneske der var kendt for sin racisme og sin hate speech, samt en 100 % narcissist med personlighedsforstyrrelse der lyver konstant.)

For 11-12 år siden forklarede Bernie Marcus, medstifter af Home Depot, "spillets regler":

 … Republikanerne respekterer reglerne for … golf. I golf, hvis du misser et putt, eller du rører bolden med hånden, kalder du et slag på dig selv. Vi spiller golf. Demokraterne spiller ishockey. Det er et dræberspil. Og det er forskellen i politik.

Donald Trumps geni var og er også at få GOP til at spille ishockey. Det er også derfor – og det er netop derfor – at han er hadet.

Princippet om fair-play:

Lidenskabsløse undersøgelser af de rivaliserende stridigheder 

Der er intet mere tilbøjeligt til at fejle end almindelig mening.
En god isoleret observatør har faktisk mere vægt på min ånd,
end tusind overfladiske eller interesserede vidnesbyrd som alle gentager hinanden.

— Alexis de Tocqueville

Men lad os tage et øjeblik og undersøge princippet om retfærdighed: hvad angår retfærdighed, hvis en journalist eller en almindelig borger skulle undersøge de rivaliserende anklager på en lidenskabsløst maner, ville en intellektuelt ærlig person (journalist eller anden) ikke føle det behovet for at konkludere, at der er flere beviser til Trumps fordel?

Er det ikke et "bevis" på et stjålet valg, at valgkontorer i en håndfuld stater, hvor Donald Trump førte efter afstemningen, lukkede efter midnat – et skridt, der er helt uden fortilfælde – og da de genåbnede næste morgen, flere timer senere, var Joe Biden pludselig i forkøbet?

Man kunne fortsætte med bestræbelserne med at ændre staternes valglove, med the House of Representatives som beholdte alle GOP-sæderne, mens de tilføjede en halv snes republikanske sæder til, og med mail-in ballots og ballot harvesting, muldyr kontroverset, samt Twitter-filerne, med institutioner (Death of the American Voter), social media og medierne, der alle slog sig sammen for at demonisere historier som New York Posts rapport om Hunter Bidens computer osv…

Som Del May skriver,

For me, the biggest give-away that the election was rigged is how the Dems stopped every attempt at an audit. If they had nothing to hide, then let the Repubs audit. If there was no rigging, then the audits would make the Repubs look like fools. So, why didn't they let the Repubs audit??
Men jeg vil henvise til Matt Kanes enestående artikel ved American Thinker, hvor han diskuterer "forfatningsstridige ændringer af statens valglove, uovervågede stemmesedler, stemmemaskinefejl, matematisk usandsynlig valgdeltagelse og andre eksempler på direkte vælgerbedrageri" samt det faktum, at "Establishment politikere og mainstream media [MSM] har kæmpet hårdere end i nogen anden sag for at overbevise offentligheden om, at vælgersvindel er [intet andet end] en konspirationsteori."

Jeg vil også henvise til Time Magazine-artiklen af 4. februar 2021 – mindre end en måned efter de såkaldte 6. januar "optøjer" af "bøller", der repræsenterede "trusler mod demokratiet" – hvor Molly Ball godkendende rapporterer om en "kabal” (Times eget ordvalg) af ”venstrefløjsaktivister og erhvervstitaner”, der arbejdede på at ”redde” valget fra Trump. I New York Post, rapporterer Glenn Reynolds – som påpeger, at selvom "6. januar 2021 … er blevet kaldt en "opstand", så var det tættere på en studenter-pøbel, der besatte dekanens kontor end på et statskup" – at "'kabalen', der pralede med at presse Joe Biden" på Amerika og på verdenen,

sponserede valg med brevafstemning. Den blokerede valgsvindel retssager anlagt af Trump og tilhængere. Den anvendte censur på sociale medier til at dæmpe pro-Trump-argumenter og forstærke anti-Trump-argumenter. Den sponsorerede protester.

Er det ikke tegn på et stjålet valg fra demokraterne, at i en af retssagerne (at i en af de sovjetisk-lignende retssager?) mod Donald Trump har the Special Counsel, Jack Smith, for nylig (efter julen 2023) bedt dommeren (Tanya Chutkan) om at blokere den tidligere præsident fra at fremlægge sine beviser fra 6. januar, dvs 1) ikke tillade en amerikansk statsborger sin ytringsfrihed (sine First Amendment rights), 2) ikke tillade den tidligere præsident til at forsvare sig selv, og 3) og ikke antage, at den tiltalte er uskyldig, indtil det modsatte er bevist?

To quote  on a post on the 14th Amendment:

Pause for a moment to savor the sheer Kafkaesque insanity of all this ... language in the Constitution which was written to apply to those who engaged in insurrection against the United States is being used by those who engaged in insurrection against the United States (the anti-Trump "resistance") to prevent the actual lawfully elected government (Trump) from taking power on grounds that he is resisting them.

Bortset fra alle disse beviser er der for mig selv et enkelt tilfælde, der skiller sig ud over resten. 

Hvor rimeligt er det at mene, at en ældgammel professionel politiker, som er kendt hverken for at være en strålende taler eller for at have en populær national følge (i modsætning til f.eks., fortjent eller ej, Ted Kennedy) ikke kun ville slå det Republikanske Partis rockstjerne (Donald Trump) i stemmerantallet, men også det Demokratiske Partis rockstjerne (Barack Obama) – især når man betragter at Joe Bidens (sjældne) kampagnetaler og (lige så sjældne) kampagneoptrædener næppe tiltrak noget betydeligt antal individer, endsige folkemængder, og at faktisk (efter det mærkelige råd fra VIP'er som Nancy Pelosi) forlod "Sleepy Joe" næppe sin kælder for at føre valgkamp?

Lad os derimod være retfærdige og undersøge venstrefløjens diskussionspunkter: en af hovedårsagerne til, at mange folk er skeptiske, er netop det faktum, at mainstream media har forsøgt at kvæle al debat om emnet, og det fra de tidligste timer. af 4. november 2020. Trump "continues to argue, falsely, that the 2020 election was stolen from him" (New York Times, 8. august 2023).

Alt venstrefløjen gør er at gentage uophørligt – de gider ikke engang bruge deres sædvanlige væseltaktik med at henvise til (unavngivne) eksperter, selvom det er underforstået – at Trumps påstand er "grundløs" eller "ubegrundet", hvis ikke en direkte løgn (eller "the big lie"), alt imens de venstreorienterede kalder os skeptikere "konspirationsteoretikere", uden nogensinde at fremføre, i det mindste en gang imellem, et eneste bevis på det.

Bare det at få lov at læse en enkelt dybdegående artikel eller nyhedshistorie, hvor alle Trumps påstande omhyggeligt er plukket fra hinanden og afkræftet, kunne være nok, og New York Times og Washington Post kunne henvise til den artikel ved at lave en hyperlink fra ordene "grundløs" eller "løgn" i alle efterfølgende nyhedshistorier til artiklen. Men denne "ur-artikel" lader ikke til at eksistere på nogensomhelst redaktion, hvadenten det er i USA eller i Europa.

Som Dennis Prager udtrykker det,

det eneste du har at sige til folk idag er "Ifølge eksperterne" … Som jeg har gentaget i årevis, for den sekulære universitetsuddannede, er "Eksperterne siger" lig med hvad "Saa siger Herren" har været for religiøse mennesker i tusindvis af år. De har kun udvekslet autoritet fra Herren til "eksperterne"...

Dette er blevet normen i nutidens verden, hvadenten det gælder et lands demokrati, kvindeundertrykkelsen, klima krisen, eller den altid sænkende fartgrænse.

I dette tilfælde bruger New York Times og Washington Post og CNN ikke engang "eksperterne siger", velvidende at det ville lyde latterligt (hvem i alverden – hvilken individ – kan kaldes en uangribelig ekspert på valgresultater, især hvis der har været skænderier som var per definition skjulte og som den såkaldte ekspert derfor umuligvis kan kende noget til?) mens man satser – utroligt nok, uden mangel på succes – på at ingen udfordrer deres grundlæggende sprog om Trumps "grundløse" påstande og hans djævelske ønske at "omstøde" et valg og, ja, selve demokratiet.

Jeg er ikke særlig religiøs selv, men hvis man læser bøgerne i Dennis Pragers Rational Bible-serie ("Titlen på denne kommentar er "The Rational Bible", fordi dens tilgang er fuldstændig fornuftsbaseret ... Læseren bliver aldrig bedt om at acceptere noget som helst på tro alene"), vil man få en idé om den virkelige årsag til, at religion får så dårligt et ry. Hvad vil det sige at være religiøs? Betyder det at tro på (påståede) fabler eller at gå i kirke/synagoge med tåbelige troende med fjollede smil på læberne?

Det betyder intet andet end dette, svarer Dennis Prager: lev og arbejd (og... reger), mens du prøver at integrere den gyldne regel og de Ti bud i dit liv. Nu, før du protesterer over, at du ikke ønsker, eller har brug for, en religiøs lektion, tænk på følgende: "ikke stjæle" og "ikke myrde" (ikke myrde fremfor ikke dræbe på det originale hebraisk), er det ikke ret god regeringsførelse for et samfund, som selv en ateist, uden at give afkald på sin ateisme eller agnosticisme og uden at tilslutte sig nogen religion, kan tilslutte sig?!

Ah, men der er gnisten: for venstrefløjen viser Dekalogen sig faktisk at være et pokkers stort problem.

Venstrefolk i spidsen for en barnepigeregering tror åbenbart ikke, at du (deres nabo) er deres ligemænd, socialister tror ikke på "ikke begære" (skatter), kommunister tror ikke på "ikke dræbe", barnepige-regeringer tror ikke på "at ære din far og mor" (din familie), bestemt ikke fremfor Big Brother, og i det hele taget tror alle ovenstående ikke på "Bær ikke falsk vidnesbyrd."

(Hvis du protesterer: "Lad os ikke rive alt ned, Hr. Svane, du kan vel ikke benægte, at en vis mængde skatter er nødvendige i livet?!", giver Harry Jaffa svaret: "De, der lever under loven, har lige ret i at lave loven, [mens] de, der laver loven, har en tilsvarende pligt til at leve under loven."

"Du må ikke vidne falsk mod din næste": venstrefløjen mener at de kan lyve overfor andre, og at de kan lyve overfor sig selv – alt sammen for at sole sig i deres egen tapperhed og herlighed, da disse riddere i skinnende rustning vender op og ned på alt.

Fordi de er melodramaentusiaster, giver de venstreorienterede sig selv lov til at bruge dobbeltmoral og lyve om global opvarmning, om stigningen i verdenshavene, om Donald Trump, om at alle republikanere er Hitler, om venstreorienterede optøjer sammenlignet med højreorienterede protester, om de stakkels illegale immigranter og hvordan de er papirløse, om 1776 burde estattes med 1619, om amerikansk kultur (strukturel racisme), om voldtægtskultur, om mænd som identificerer som modsatte sex er faktisk kvinder er kvinder og må derfor deltage i kvindesport, om at selvmord er en god ting ("Du må ikke myrde" gælder også for dig selv), om hvordan MAGA-bevægelsen er forræderiske, om hvordan demonstranterne den 6. januar fortjener op til en snes års fængsel mens de løslader sande kriminelle på gaden, om hvordan kommunisterne var hæderlige ("nok dræbte de millioner af mennesker, men hey, de havde gode intentioner"), om den forfærdelige (bibelbaserede) vestlige civilisation, og om Wokeness, der afslører et sandere billede af samfundet.

Kort sagt kan de lyve om, hvor foragtelige deres naboer er, og hvor tapre de selv er til at angribe de nævnte naboer, også kendt som deres (ikke-truende) modstandere.

Mens vi i øvrigt taler om Bibelen, når falsk stolthed nævnes som hovedsynden, ville det så ikke dække folk som beskriver sig selv som tapre folkehelte for at "trodse samfundets racister, "redde planeten" og "befri demokratiet"?

Ikke underligt, at i Frankrig roses l'état laïc og at man ikke vil have at religionen har nogesomhelst at gøre med politik...

Det forklarer også antisemitismen og antiamerikanismen gennem århundrederne og årtusinderne, hvor Israel og USA er de to nationer, der mest har prøvet at følge forskrifterne i den jødisk-kristne bibel, ikke mindst den gyldne regel (og har haft en utrolig fremgang som en konsekvens heraf) — og dermed i det mindste forsøgt at forhindre både politikere og borgere i at lyve over for andre såvel som over for sig selv. Og med det vender vi os tilbage til Dennis Prager, da han skriver (i Whites Aren't Hated for Slavery but for Making America and the West), at

venstrefløjen … hader Amerika, som den betragter som kapitalismens forbillede. Ved at blive det mest succesrige land i historien forbliver Amerika, det typiske kapitalistiske land, en levende irettesættelse af alt, hvad venstrefløjen står for. Hvis Amerika kan væltes, kan enhver venstreorienteret egalitær drøm blive realiseret. ... Hvad venstrefløjen i høj grad søger, er at ødelægge Amerika, som vi har kendt det – den kapitalistiske og jødisk-kristne enklave af personlig frihed.

Mark Levins seneste bog hedder The Democrat Party Hates America. Sandheden, som vi har set med Woke-bevægelsen, er, at venstreorienterede akademikere og aktivister hader amerikanske (og vestlige) institutioner, venstrefløjen hader amerikanske (og vestlige) værdier, venstrefløjen hader amerikansk historie, venstrefløjen hader amerikansk frihed, og demokrater har hadet Republikanere, siden bevægelsen blev født i 1854.

Lincoln i 1860: "Når I [Demokrater] taler om os republikanere, 

gør I det kun for at fordømme os som reptiler eller … gangstere"

Demokratiske folk har en naturlig smag for frihed …
Men de har en glødende, umættelig, evig,
uovervindelig passion 
for lighed; de ønsker lighed i frihed, og hvis de ikke kan
opnå 
lighed i frihed, vil de have lighed i slaveri.
— Alexis de Tocqueville

Og demokraterne har været ret villige til at lyve om alt det ovenstående. Mens slaveri og statsrettigheder (States' rights) har traditionelt konkurreret i debatten som de to hovedårsager til Borgerkrigens udbrud, bør måske en tredje grund underholdes: valget i 1860 af en "skrækkelig" republikaner til det Hvide Hus.

/// I USA har det været almindeligt at diskutere, i hvilken grad Borgerkrigen var forårsaget af slaveri eller statsrettigheder (States' rights). Jeg har en tredje forklaring: konflikten var forårsaget af valget i 1860 af en "skrækkelig" republikaner til Det Hvide Hus. (Lyder som 2016, ikke sandt?) Og der var så meget forargelse blandt demokraterne i 1860, at de fortsatte med at forsøge at rive nationen fra hinanden i løbet af de næste fire år (dog på en langt blodigere måde, selvfølgelig, end i det 21. århundrede).

For kun et halv snes år siden omtalte James Carville (nutidige) republikanere som "reptiles". Og for over 160 år siden, da en advokat fra Illinois følte nødvendigheden af at henvende sig til sydstaterne og demokraterne (under hans Cooper Union-tale i februar 1860), gæt hvilket udtryk Abraham Lincoln brugte:

…når I taler om os republikanere, gør I det kun for at fordømme os som reptiler [!], eller i bedste fald som ikke bedre end gangstere. I er villige til at give en høring til pirater eller mordere, men intet lignende til [republikanere]. I alle jeres stridigheder med hinanden, anser hver af jer en ubetinget fordømmelse af [republikanismen] som den allerførste ting, der skal tages hensyn til. En sådan fordømmelse af os synes faktisk at være en uundværlig forudsætning – så at sige tilladelse – blandt jer for overhovedet at blive optaget eller tilladt at tale. Nu, kan I, eller ej, blive overmandet til at tage en pause og overveje, om dette er helt retfærdigt for os, eller endda for jer selv? Kom med jeres anklager og specifikationer, og vær så tålmodig længe nok til at høre os afvise eller retfærdiggøre.

"Reptiler, banditter, pirater, mordere"... Hvor ofte er republikanere blevet kaldt "domestic terrorists" i de sidste snes år? (Og i årene, i årtierne, før det?) Hører vi ikke hvert fjerde år, at den seneste republikanske kandidat viser tegn på fascisme, og at faktisk svarer han sandsynligvis til Adolf Hitler, én der kan forventes at starte 3. Verdenskrig? 

Når man hører hvordan ens modstander er en racist eller en Nazist forstår man bedre hvordan alt skal gøres, inklusiv bedrageri, for at undgå at Adolf Hitler bliver landets næste præsident. Måske burde de demoniserende melodramaentusiaster også vide (især hvis de arbejder i Colorado, Maine og Illinois) at under 1860 valget blev Abraham Lincolns navn fjernet fra hele ti delstaters stemmeseddel, alle demokratiske sydstater med slaveri.

Vi bliver ved med at høre, at amerikanerne – og at 2024's republikanske kandidat (det være sig Trump eller en af hans modstandere) – ikke bør genforhandle valget fra 2020. Det ville være kedeligt og splittende, og "det er på tide at komme videre og lægge det bag os." Kommer dette "rationelle" råd ikke også fra the Democratic Party?

Er spørgsmålet om at stjæle et valg (sammen med… den medfølgende undergravning af demokratiet!) ikke vigtigt? Er det ikke altafgørende?

Er hovedspørgsmålet i vor tid ikke, at et stort politisk parti med succes forsøgte at underminere Amerikas demokrati? Og nej, de skyldige var hverken Donald Trump eller GOP. 

I det perspektiv må det aldrig glemmes, at det ikke er den 6. januar (2021) – gentaget, bevidst, uendeligt af både demokraterne og de store medier – der er den kritiske dato; nej, den væsentligste dato er den 3. november (2020).

//// an official act TV2 Indenrigsminister fjerner Trump fra stemmesedlen i Maine eller staten COLORADO-NYT når i virkeligheden, som jeg siger det i første asnit, det bør beskrives from the outset som partisannnn demokrater i embedet

Friday, June 24, 2022

80 år senere lærte far at brandstationens chef var frihedskæmper

Iblandt de bøger som min far har læst i det sidste års tid er de seneste temahæfter fra Gentofte Lokalhistoriske Forening (se mit brev i Villabyerne 25. august 2021), samt Niels Birger Danielsens afgørende fire bind om Modstandsbevægelsen (Politikens Forlag).

Far havde lige bladret igennem Niels Ulrik Kampmann Hansens hæfte om Bernstorffsvej (fra Studiebyen til Slotshaven), hvor han navnlig blev fascineret af den (dengang) moderne brandstation som blev bygget ved siden af Gentofte Rådhus i 1939.

Her huskede Eskil Svane, at i foråret 1942, da han var en ulveunge på 9 år (hans spejdernavn var Dådyr), kom hele ulveflokken (1. Ordrup) på besøg på stationen og så brandmændende demonstrere hvordan de sprang ud på glidestængerne når der var udrykning og rutschede ned til brandbiler og ambulancer.

Nu – 80 år senere – havde den gamle diplomat (se "Minder fra begge sider af jerntæppet", Frederiksborg Amts Avis 12. juli 2022) lagt temahæftet fra sig og åbnet Niels Birger Danielsens 4. og sidste bind (Dramaets sidste akt) i hans Modstand serie

Hvad (heldigvis) kun få vidste i 1940erne – og hvad min far lige havde kun lært, nu i den sidste års tid – var at chefen for brandstationen, Christian Kisling, var en ledende Holger Danske mand, med dæknavnet "Kis", og en vigtig hjælper for modstandsgruppen.  Bl.a. kunne Redningskorpsets ambulancer og brandbiler benyttes til at befordre personer eller "pakker."

Tja, sagde min far, som fyldte 91 midt i juli (og som stadig bruger sin spejderske til hvert måltid), "man lærer noget hver eneste dag…"



Thursday, February 17, 2022

Avisen "Information": Skjuler debatten om fartgrænser ikke en vilje til at betragte bilisten som en malkeko?

Artiklen i Information, Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t fik kritik tre dage senere i form af et læserbrev. Forneden er modsvaret:
Læserbrev

Debatten om fartgrænser udstiller et demokratisk underskud og politisk hetz mod bilejerne

Emil Hee Senstrup mener, at jeg »harcelerer« mod harmløse politikere. Men når fartgrænsen justeres, har man som borger da lov til at vide hvorfor. Debatten om fartgrænser mangler demokratisk forankring, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg
Debat
16. februar 2022

I sit debatindlæg i Information fra den 8. februar påstår journaliststuderende Emil Hee Senstrup, at det er fjollet at klage over foragt for bilister, når staten bruger så mange penge på veje og broer. Hvis Senstrup skal fortsætte i journalistbranchen, må vi håbe, at han lærer at grave lidt dybere.

Jeg er i øvrigt ganske villig til at se fartgrænsen sænket 10-20 km/t, når og hvis det er nødvendigt. Da ingen synes at erindre om utallige blodbad i Danmarks gader i de sidste 40 år, er jeg mistænksom om nytten af forbedringer. Og når fartgrænsen justeres, har man som borger da lov til at vide hvorfor. Hvad betyder demokrati ellers? I øvrigt svarer de ubetydelige ti kilometer i timen til 20 procent i de 15 kommuner. 

Det synes klart, at planen er, at transportministeriet om to-tre år vil påstå, at testen var afgørende og anbefale, at den bliver generaliseret til hele Danmark.

Hvad angår Senstrups pointer om infrastrukturen, er det klart, at politikerne ikke kan ødelægge landets økonomi uden videre. Men de kan gøre livet så surt for bilister som muligt. Det indrømmer Senstrup også selv, da han sløjt gentager alle færdselsayatollahernes melodramatiske synspunkt, nemlig at vi har brug for »politisk vilje til at få flyttet folk fra bilerne over til bus og tog«. Bilejeren bliver udnyttet som en malkeko, når de pålægges endnu flere bøder som følge af unødvendige regler.

Burde demokrati ikke betyde, at når der er valgkamp, så gør partierne deres planer klare? Hele debatten er symbolsk, fordi det danske folk er overbevist om, at trafik er et gådefuldt emne, som burde overlades til blide eksperter. Og hvad er det, hvis ikke mangel på demokrati?

Erik Svane er forfatter


Også her var den originale tekst sendt til Informations debatside tre-fire gange længere:


Betyder demokrati ikke, at vore ledere skal være villige
til at lytte og at gøre rede for deres planer?

Skjuler debatten om fartgrænser ikke en vilje 

til at betragte bilisten som en malkeko?

De fleste svar jeg har set til min artikel den 5. februar, både i avisen og på nettet, synes at være af den "Sådan er det bare" sort – en dansk Pavlov refleks som jeg netop misbilliger i sidste afsnit.

I en normal debat (vedrørende bilkørsel eller Covid-19 etc) kunne vi almindelige folk diskutere for og imod uden ildhu. F.eks. kunne man drøfte om tyskerne ikke klarer sig fint uden den mindste hastighedsgrænse på de fleste af deres Autobahn.

Men for en større del af befolkningen, så snart regeringen griber ind, så slutter debatten med et brag. Fra nu af har man bare at tie stille og adlyde. Det er tilbagefaldsargumentet, hvad enten det angår de absurde nedlukninger, de uhygjenske mundbind eller de ulogiske langsomhedsgrænser.

Til gengæld var jeg (meget) glad for at blive angrebet personligt — det mest almindelige angreb var ironi i form af, denne stakkels Neanderthaler som raser eller tuder når han skal køre 10 km/t mindre — fordi det tyder på at de ikke har mange argumenter (udover "Ti stille, knægt; og adlyd!").

F.eks. synes Emil Hee Senstrups hovedargument at udmale mig som en "utalmodig mand" der er "vred" og "harcelerer". Han påstår at det er fjollet at klage om vores overmænds foragt for bilisterne når staten bruger millioner af kroner på Danmarks transport infrastruktur.

Hvis Emil Hee Senstrup skal fortsætte i journalistbranchen, må vi håbe at han lærer at grave lidt dybere og ikke kun efterabe enetankegangen. (Husker han ikke minkeskandalen?)

1) For det første:

Jeg har altid sagt at jeg er ganske villig til at se fartgrænsen sænket 10, eller 30, km/t – hvis og hvornår det er nødvendigt (Gentofte kommune har forslået at sætte en del af Helsingørmotorvejen ned fra 90 til 60 km/t, og idet det gælder støjforurening er jeg ikke imod, selvom jeg ville foretrække støjmure eller overdækning). Da ingen dansker synes at erindre om det ene blodbad efter det andet på Danmarks bygader i de sidste 40 år samt på rigets landeveje er jeg, sandt at sige, mistænksom og ser ikke nytten for at lave tingene om.

Når den nationale eller en lokal regering sætter fartgrænsen ned (eller for den sags skyld op) – om det er fra 90 til 80 km/t (som Frankrig gjorde i 2018, med uforudsete resultater – se nedenfor) eller fra 50 til 40 km/t, så har borgeren (selv om han ikke selv er bilist) da lov til at vide hvorfor.  Hvad betyder demokrati ellers? Iøvrigt svarer de "ubetydelige" 10 km/t til en sænkelse på 20%, og hvis man læser lokalaviser en gang imellem, så lærer man at der er også tale om at nedsætte den til 30 km/t (en sænkelse på 40%!). Igen, uden nogensomhelst form for input fra befolkningen.

Endvidere drejer det sig "kun" om 15 kommuner, fortsætter Emil Hee Senstrup. Journalist studenten må lære at være lidt mindre naïv og lidt mere skeptisk, især om politik og deres "vi må udfordre vanetænkningen" tricks. (Lad os håbe det bliver undervist på journalisthøjskolerne og universiterne.) Det er pæreklart at planen er, lige meget hvad der sker (eller ikke sker), at transportministeriet vil om to-tre år påstå at testen var afgørende og anbefale at den bliver generaliseret til hele kongedømmet.

Som et eksempel på George Orwells Nysprog var det, i november 2021, at en af Sjællands socialdemokratiske ledere sagde hvor stolt han var for af at have fået sat fartgænsen ned til 50 km/t i byen: “Før kunne man ræse med 60 i timen” langs en bred vej i Vangede, forklarede Søren Heisel til lokalavisen Villabyerne (understreget af mig). Hvis en bilist kører 60 km/t er det for de fleste ganske ubetydeligt, men en politiker skifter verbet "køre" ud med "ræse" og får en ganske ligegyldig hastighed til at virke dybt farligt og skræmmende. (Og det var så min journalisme lektie for idag.)

2) For det andet:

Hvad angår infrastrukturen er det klart at politikerne, såvidt lokale som nationale, ikke kan ødelægge landets (og vestens) økonomi uden videre (selvom de prøvede under den såkaldte Corona-krise).  Det er derfor at staten bruger færre millioner på cykelstierne.

Men det betyder ikke at de er positivt (eller simpelthen neutralt) engageret til fordel for landets bilejere; man kan ikke engang sige at de tolererer dem. Faktisk synes de at prøve at gøre livet så surt for bilister som muligt.

Det indrømmer Emil Hee Senstrup selv (uden at vide det?), da han i sidste afsnit sløjt gentager alle færdselsayatollahernes melodramatiske "vores-vanetænkning-må-udfordres" synspunkt, nemlig at vi har brug for "politisk vilje til at få flyttet folk fra bilerne over til bus og tog."

Om man kalder det "det glorværdige korstog for den grønne omstilling" elle om man kalder det "bilfobi" er resultatet det samme.

Og det resultat er at bilejeren skal udnyttes som en malkeko – med unødvendige regler som fører til et endnu større hav af bøder. Svarer det ikke lidt til en skjult skatte billet for kun en del af befolkningen?

De danskere som tvivler på at regeringen kan være så kynisk burde huske Frankrigs Gule Veste-oprør, som brød ud i november 2018 da en ny bil-skat blev indført. Det er synd at sige det, men en gang imellem kunne Danmark godt bruge en tilsvarende Asterix-den-gæve-Galler attitude; fordi den skat var simpelthen den sidste tåre der fik vasen til at løbe over. 

Faktisk startede oprøret fire måneder tidligere, da Præsident Emmanuel Macrons statsminister i juli fandt ud af, at det var "en rigtig god idé" at sænke farten fra 90 km/t til 80 km/t på 200.000 km af landets landeveje. For franskmændendes sikkerhed, selvfølgelig. Også her havde le premier ministre Édouard Philippe påstået at regeringens (faktisk meget tvivlsomme) studier havde været vellykket og afgørende, og derfor skulle sænkelsen generaliseres til hele nationen. Mærkeligt nok troede hele 90% af Frankrigs befolkning betragtede beslutningen son intet andet end endnu en pengemaskine

I de følgende måneder blev fartkameraer over hele Frankrig malet over, brændt, skudt, eller simpelthen dækket med plastikposer eller omvendte skraldespande.

Her vil jeg fremsætte en ekstraordinær hypotese: kunne det være at demokrati burde betyde at når der er valgkamp (om det er i Frankrig eller Danmark eller USA – se næste sætning – eller andetsteds), så burde partierne gøre så mange af deres planer (f.eks. om fart-nedsætning) klare til vælgerne før valget i stedet for efter

F.eks. var en af Joe Bidens valgløfter at bruge "trillions of dollars" på at (gen)bygge veje, broer osv – nu siger USAs transportminister, Pete Buttigieg, sagt at det meste af pengene skal bruges – surprise! – til flere speed cameras.

Hele debatten er symbolsk af det faktum at der netop ikke nogen debat er og at, i hvert fald hvad angår trafik og samfærdsel, det danske folk er overbevist at det er et harmløst (og lidt gådefuldt) emne som burde overlades til forskellige blide og godartede eksperter. Og hvad er det, hvis ikke mangel på demokrati?

For at citere Harry Jaffas definition definition af den bedst-funktionerende stat:

"De, der lever underkastet loven, har også ret til at være med til at udarbejde loven. Mens de, der udsteder loven, har en tilsvarende pligt til at efterleve loven."

Avisen "Information": Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Den 5. februar 2022 trykte Informations debatside en artikel der ser ganske god ud :) og hvis titel er Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t:

Kommentar

Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Transportministeren vil lade kommuner sænke fartgrænsen i tættere bebyggelse til 40 km/t, selv om den nuværende grænse har været en succes i 40 år. Samtidig fordrejer man debatten ved at tale om ’vanvidskørsel’. Det er et hysterisk korstog mod personbilisterne, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg
Hysteriske politikere over hele landet synes ivrige efter at nedsætte farten i byerne til 40 km/t, og transportminister Benny Engelbrecht (S) vil give grønt lys til, at 15 kommuner gør netop det. Melodramaentusiasternes strategi er dybt ulogisk og lyder, at for at stoppe dem, som ikke overholder fartgrænsen på 50 km/t, sætter vi fartgrænsen ned til 40 km/t. Efter nøje research besluttede Folketinget ellers i 1973, at 60 km/t var den ideelle fartgrænse i tættere bebyggede områder. Få år senere blev den nedsat til 50 km/t.

Lad mig stille læseren et spørgsmål: Har vi i de seneste 40-50 år oplevet en generel stigning i antal trafikdræbte på landets veje og gader?

Hvis svaret var ja, skulle vi da endelig sænke grænsen til 40, 30, ja, endda 15 km/t.

Men hvor mange trafikdrab skyldes ansvarlige danskere, der respekterer grænsen på 50 km/t? Forsvindende få.

Selvfølgelig er der trafikuheld – med distraherede bilister, vanvidsbilister, alkoholikere og så videre. Lad dem stå til ansvar – ikke os andre. Generelt er antallet af trafikdræbte nemlig faldet stødt siden 1970’erne.

Den eneste grund til at indføre transportministerens 40 km/t initiativ er for at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser. Husk det gamle amerikanske ordsprog: If it ain’t broke, don’t fix it.

Politikerne hader personbilen

Fordi personbilen gør borgeren til et frit menneske, er den hadet af de bilfobiske myndigheder og politikere. Over hele den vestlige verden er venstreorienterede storbypolitikere begyndt at nedlægge parkeringspladser og lukke veje for biler. Som økonomen Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i menneskehedens historie gjort det almindelige menneske mere frit end personbilen (tak, forhånede kapitalisme).

»Med en bil kan man køre hen, hvor man vil, hvornår man vil, og med hvem som helst, man vil,« tilføjer bileksperten Lauren Fix. »Med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er forudbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan.« Det er netop, fordi bilen giver et menneske personlig frihed, at politikerne og bureaukraterne hader den så meget, fortsætter hun i videoen »The War on Cars«.

Den såkaldte hastighedsgrænse er et af de mange udtryk, som regeringen bruger til at manipulere debatten og dirigere folks tænkemåde i den ønskende retning. Det er det perfekte eksempel på det nysprog, som George Orwell beskriver i sin roman 1984. Faktisk burde det hedde langsomhedsgrænsen, idet de allerfleste bilister, som bliver straffet, ikke bliver nuppet for at køre ’for stærkt’, men for ikke at køre langsomt nok.

Almindelige mennesker får frataget deres biler

Her i 2022 kan man desværre frygte, at vi i Danmark ser begyndelsen til et enormt magtran. Det vil ende i et hav af færdselsbøder samt en accept af, at regeringen kan stjæle (undskyld, konfiskere) danskernes biler. Er det et tilfælde, at loven om såkaldt vanvidskørsel har et navn, som også er helt orwellsk? Et ord, som ingen får lyst til at stå imod. Hvad der kaldes vanvidskørsel i Danmark – at køre 200 km/t – er ganske normal, lovlig kørsel på flere motorvejstrækninger i Tyskland.

Okay da. Så fordobl bøderne til dem, der kører to gange hurtigere end fartgrænsen. Eller firdobl dem. Men at multiplicere bøderne med 100 og med 1.000, som man gør ved at konfiskere en borgers bil, er en grum og usædvanligt hård straf. Faktisk er det landevejsrøveri.

Hvis vi ikke har medlidenhed med de ’rige svin’, der mister deres Porscher og BMW’er, så protesterer vi heller ikke, når en ny generation af politikere om 10-15 år uundgåeligt opstiller nye vilkår – og vi normale mennesker begynder at blive berøvet vore Toyotaer og Peugeoter.

Faktisk er det allerede begyndt: Allerede nu får flere uskyldige og ikke særligt rige bilejere deres biler konfiskeret, selv om det ikke var dem selv, der sad bag rattet under lovovertrædelsen. Så står Danmarks justitsministerium ikke længere for retfærdighed, men for uretfærdighed.

Det er på tide, at danskerne holder op med deres ’sådan er det bare’-mentalitet og siger nej til bilfobiske politikere og nægter at lade sig indmelde i endnu et af deres hysteriske korstog.

»Desto flere love og restriktioner, der er, desto fattigere bliver folket,« skrev den kinesiske filosof Lao Tsu for 2.500 år siden. »Desto flere regler og forskrifter, desto flere fredløse og tyve i samfundet.«

Erik Svane er forfatter

Artiklen fik et svar, som fik en uge efter et modsvar.

Iøvrigt var den originale tekst sendt til Informations debatside, ifølge min research, tre gange længere:

Hvorfor sænke en fartgrænse, der har været en succes i 40 år?

Hysteriske politikere over hele landet synes ivrige efter at nedsætte farten i byerne til 40 km/t.

Ligesom alle andre danskere er jeg mere end villig til at se reglerne ændret når det er nødvendigt. Ja, jeg er endda parat til at have min "vanetænkning" udfordret.

Men jeg vil ikke blive bundet et falsk narrativ på ærmet.

Først og fremmest er melodrama entusiasternes strategi fuldstændigt ulogisk: for at stoppe dem som ikke overholder grænsen på… 50 km/t sætter vi…grænsen ned til 40 km/t?!

Vil det få flere bilister til at overholde reglerne?

Nej–tværtimod: de sædvanlige kriseproducenter kan kun få antallet af–ganske ansvarlige–borgere som er skyldige for bagatelovertrædelser til uigenkaldeligt at øges.

Historien er krystalklar:
Efter mange årtier hvor man prøvede at finde det bedste svar til trafiksikkerheden besluttede Folketinget i 1970erne at 60 eller 50 km/t var den ideale fartgrænse i byen.

Så lad mig stille læserne et spørgsmål: I de sidste 40-50 år, er der nogen der kan huske det ene blodbad efter det andet på landets veje og gader? Hvis svaret er JA, lad os endelig sænke "langsomhedsgrænsen" til 30, ja endda til 15 km/t!

Men svaret er ikke Ja, vel?

Selvfølgelig har der været trafikuheld–med distraherede bilister, alkoholikere, osv. Lad dem stå til ansvar–ikke os andre.

Den eneste grund til at indføre venstrefløjens seneste hysteriske korstog er for at gøre bilkørslen forværret samt for at frembringe en pengestøvsuger der går imod endnu flere almindelige danskere for petitesse-overtrædelser.

Husk det amerikanske ordsprog: "If it ain't broke, don't fix it.

Fordi personbilen gør borgeren til et frit
menneske, er den hadet af myndighederne

Som Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i 5000 år gjort det almindelige menneske mere frit end personvognen. (Tak, forhånede kapitalisme.) "Med en bil kan man køre hen hvor man vil, hvornår man vil, og med hvemsomhelst man vil", tilføjer Lauren Fix; "med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er forudbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan."

Det er netop fordi bilen giver et menneske "personlig frihed" at regulatorerne hader den så meget, fortsætter Lauren Fix i Prager University videoen The War on Cars; og at bilfoberne udløser så meget hadpropaganda: "Autoriteterne–på alle niveauer–kræver kontrol."

På en eneste dag i marts 2015 havde en eneste af politiets nye fotovogne tjent så mange penge–mindst to millioner kroner–fra bøder på en kort strækning på Køge Bugt Motorvejen at Ekstra Bladet valgte at bruge historien på forsiden. Lige så vigtigt var det der ikke stod i artiklen. Der var ikke tale om en eneste dødstilfælde, ikke engang et eneste uheld.

Hvis tusindvis af biler kan bryde "sikkerheds" loven uden at der sker nogetsomhelst kan det kun betyde en ting: ikke at danskerne er fartsyndere, men at på motorvejen ihvertfald er regeringens fartgrænse for lav

På de fleste motorveje over hele Europa er den første dødsårsag nemlig ikke hastighed (farten skulle dræbe, ikke sandt?) men døsighed. Og hvorfor falder folk i søvn ved rattet hvis ikke på grund af en søvndyssende "hastighed"?

George Orwell: hvem er virkelig sigtet af fartgrænserne?

Som det kan ses, er begrebet "hastighedsgrænse" et af de mange som regeringen bruger til at manipulere debatten fra starten og dirigere folks tænkemåde.

Begrebeter det perfekte eksempel på Nysprog som i George Orwells roman 1984.

Faktisk burde hastighedsgrænsen hedde langsomhedsgrænsen; idet de allerfleste bilister bliver ikke "nuppet" for at køre "for stærkt", men for ikke at køre langsomt nok–ifølge en lidt tilfældig regel indført for et halvt århundrede side.

Og hvorfor bliver så mange "uhensigtsmæssige" bilister fanget? Er det fordi stakkels Danmark er plaget med "fartbøller"? Slet ikke.

Det er faktisk fordi loven slet ikke sigter på ægte fartdjæveler men hæderlige bilister: for når man kører bil er det mest ansvarlige at at bruge sin sunde fornuft, dvs, kigge på vejen og omgivelserne og være opmærksom på bevægelser (tegn på liv)–ikke at besigtige instrumentbrættet eller se efter faste genstande som vejskilte.

Faktisk viser det sig at hele systemet er baseret på at trække penge fra hæderlige og ansvarlige bilister for at bruge sund fornuft og se sig for.

Når jeg advarer at færdselslovene er bevis på en snigende totalitarisme i Vesten, er der flere der synes at det lyder overdrevet.

Her vil jeg bruge den allerbedste forklaring jeg nogensinde har læst af democrati, Harry Jaffas definition i sin bog, A New Birth of Freedom:
Those who live under the law have an equal right in the making of the law
[while] those who make the law have a corresponding duty to live under the law.

Lad os starte med den anden del: "de, der udsteder loven, har en tilsvarende pligt til at efterleve loven."

Sandheden er at der er ganske få af vore overmænd over hele Vesten der selv gider følge deres "sikkerheds" love, mens deres fartbøder bliver regelmæssigt slettet (mine yndlingseksempler er ayatollaherne i Færdselssikkerhedskommissionen.)

Der er tydeligvis to set regler, en for éliten og en anden for plebejerne. 

Her kommer den sædvanlige replik at jo, selvfølgelig er det vigtigt at de følger samme regler som vi gør.

Nej. Det er en fuldstændig fejlagtig reaktion. Det bør være just det modsatte. Eliten skal ikke have de samme ulemper som os. Det er os som skal have de samme rettigheder–den samme frihed–som dem (og som tyskerne?). 

Dette bringer os til første del af Harry Jaffas definition–"De, der lever underkastet loven, har også ret til at være med til at udarbejde loven": findes der et eneste sted i Vesten der har haft et eneste meningsfuldt nationalvalg om landets trafikregler? Nej.  Langsomhedsgrænsen har vist sig at være en hemmelig indirekte skat.

I 2022, er vi ved begyndelsen af et enormt magtran?

Over hele vesten klager borgere om at Corona har været påskud for et enorme magtran. Er det ikke muligt at vi her i Danmark vil det ende i et hav af færdselsbøder, samt godkendelsen af at regeringen kan stjæle (undskyld, konfiskere) danskernes biler?

For de fleste betyder vanvittig opførsel at køre på fortovet, igennem folks hække og, på motorvejen, i zigzag eller i modsate retning. Om man gør det ved at "ræse" er sekundært.

Men hvad kaldes vanvidskørsel i Danmark–220 km/t i lige linie–er ganske normal kørsel hos vore tyske naboer. Og Tysklands Autobahn har færre dødsofre end lande som Frankrig.

Men Danmark er ikke Tyskland, bliver der svaret.

Så fordoble bøderne. Eller firdoble dem. Men at man multiplicerer bøderne med hundrede–som man gør ved at konfiskere en borgers bil–det kan kun beskrives, som der står i den amerikanske forfatning, som "cruel and unusual punishment" samt landevejsrøveri.

Og hvis vi ikke har medlidenhed med de "rige svin" der mister deres Porscher, så protesterer vi heller ikke når, om ti eller femten år, en ny generation politikere opstiller nye vilkår–det er uundgåeligt–og vi normale folk begynder at blive berøvet vore Toyotaer.

Faktisk er det allerede begyndt: allerede nu får flere uskyldige bilejere–fornyligt et par taxachauffører–deres biler konfiskeret selvom det ikke var dem der selv sad bag ratte.

Så står Danmarks justitsministerium ikke længere for retfærdighed–men for uretfærdighed.

Det er på tide at danskerne holder op med deres "Sådan er det bare" mentalitet, siger Nej til melodrama-venlige politikere og nægter at lade sig indmelde i endnu et af deres hysteriske korstog