Filmen i Gentofte Kino blev afbrudt den 4. maj 1944, da en mand slog dørene op og råbte at tyskerne havde kapituleret

I Villabyerne fortæller Kathrine Albrechtsen om 80 år siden frihedsbudskabet lød:

Den 4. maj i år er det 80 år siden, at frihedsbudskabet lød fra radioer over hele landet og folk flokkedes i gaderne for at fejre at fem års besættelse var forbi. Befrielsesdagene bød på stor glæde og lettelse, men også på dramatiske scener, når formodede stikkere og værnemagere skulle pågribes og folkestemningen mod tyskere fik frit løb.

 … En anspændt situation

 … Som i resten af landet havde de lokale modstandsgrupper forberedt sig, for man vidste ikke om det ville komme til kampe med de tyske tropper. Mødesteder og våbenlagre skulle organiseres og lister over værnemagere, der skulle arresteres, blev udarbejdet, så man kunne rykke hurtigt ud. [I Gentofte blev Maglegårdsskolen] udpeget til forhørscentral, og da frihedsbudskabet endelig kom, var det her værnemagere og landsforræddere blev kørt til under stor bevågenhed og tilråb.

I krigens sidste måneder var civile tyskere strømmet til Danmark på flugt fra den russiske hær. Ved befrielsen befandt omkring 6.000 flygtninge sig i Gentofte Kommune, indlogeret i skoler og sportshaller. De kunne ikke umiddelbart sendes tilbage og i løbet af 1945-46 voksede frustrationen i befolkningen. I aviser fra tiden beskrives de som ”uønskede og ubudne gæster”.

Den spændte situation mellem landets 60.000 bevæbnede frihedskæmpere, 200.000 tyske soldater og 250.000 tyske flygtninge er omdrejningspunktet, når historiker Thomas Tram holder foredrag på Gentofte Hovedbibliotek den 9. maj.

Glæde i Gentoftegade

Gentofte Torv blev et naturligt samlingspunkt i befrielsesfejringen. 

Mange borgere var samlet i Gentofte Kino, for at nyde at den tyske filmcensur var blevet mildere, og i stedet for den tyske Ufa-film, blev den svenske kærlighedsfilm ”Paa Liv og Død” vist. Vi må gå ud fra at fremvisningen begyndte kl. 20, for Villabyernes Avis beskriver, at filmen blev afbrudt, da en mand slog dørene op og råbte at tyskerne havde kapituleret. Et budskab, der blev oplæst i radioen kl. 20.35.

Herefter gik det stærkt. Glade mennesker samledes i Gentoftegade, en gruppe unge løb frem og tilbage mellem kirkebakken og torvet med et stort dannebrogsflag, mens menneskemængden råbte hurra for kongen og afsang nationalsangen og der blev fyret fyrværkeri og afbrændt mørklægningsgardiner.

Også modstandsbevægelsen - med stålhjelme, armbind og våben - var pludselig synlige i gadebilledet. 

Gruppen Holger Danske havde nemlig udvalgt Gentofte Hotel som hovedkvarter og herfra kom de i den følgende tid til at organisere arbejdet med at arrestere værnemagere.

Denne og andre både glade og dramatiske historier fra befrielsesdagene bliver omdrejningspunktet, når Gentofte Lokalarkiv i samarbejde med Mindelunden afholder byvandringer den 10. og 11. maj.

Besættelsens og befrielsens sange

Befrielsesdagene var kulminationen på fem års besættelse, og som beskrevet tidligere var en central del af befrielsesfejringen at afsynge nationalsangen. Og den danske sangkultur havde da også spillet en central rolle lige fra besættelsens første år.

11 steder fra besættelsestiden du skal se Af Lisbeth Jansen