I 2015 er det svært at finde et mere rendyrket og blodigt eksempel på imperialisme end det, som IS udøver i Irak og Syrien

På de sociale medier er der forbavsende mange vestlige europæere, der synes at tage IS’ forklaring for gode varer

skriver Jacob McHangama i Politiken efter det blodige terrorangreb i Paris,

med opdateringer à la ’det er forfærdeligt, men sådan går det, når man blander sig i konflikter og er en gammel kolonimagt’.

Det er en absurd logik, der tilkender hvide vesterlændinge skylden for stort set alt, hvad der er galt i verden, og frakender mennesker med en anden hudfarve og religion evnen til at tænke og tage et selvstændigt ansvar for deres handlinger.

Lad os lige få fakta på bordet: Langt størstedelen af de franske statsborgere, der kæmper i Syrien, står på Islamisk Stats side. IS’ tropper består desuden af tusinder af statsborgere fra bl.a. Danmark, Belgien og Sverige, som ingen relation har til Syrien, og som har myrdet titusindvis af civile og – mod det syriske folks vilje – udråbt deres egen stat på syrisk territorium.

I 2015 er det svært at finde et mere rendyrket og blodigt eksempel på imperialisme end det, som IS udøver i Irak og Syrien.

De IS-tropper, som franske bombefly har dræbt i Syrien, var involveret i folkemordslignende handlinger og dræbte med pervers glæde uskyldige civile og gjorde kvinder og børn til slaver.

De franskmænd, som IS i fredags myrdede i Paris, var civile, som på tværs af køn, etnicitet og religion nød hinandens selskab og den frihed og tolerance, som aldrig kan skabes af mennesker, der ønsker et samfund baseret på en bog skrevet i det 7. århundrede.

I IS’ pressemeddelelse blev koncerten med Eagles of Death Metal på spillestedet Le Bataclan, som endte i et blodbad, beskrevet som en »skamløst prostitutionsfest«. Valget af Le Bataclan og det 11. arrondissement, der er ungt og trendy med natteliv og fest, viser med al tydelighed, at det netop er vores livsstil og værdier, IS og dets ideologiske fæller vil udrydde. For hvad skulle fulde, glade unge have med Frankrigs udenrigspolitik at gøre?

Hvis man endnu ikke føler sig overbevist, bør man se på, hvad der sker uden for Vesten. Dagen før angrebet mod Paris stod IS bag et større terrorangreb i Beirut, og forskellige jihadistiske grupper har siden 2001 udført brutale og blodige terrorangreb på stort set alle kontinenter fra New York til Nigeria, fra Paris til Mumbai, fra Amman til Bali.

Jihadisternes kamp er altså ikke en kamp imod vestlig undertrykkelse eller ’neoimperialisme’, men derimod for en totalitær ideologi, der har som mål at udrydde alle forhindringer for dets egen globale magtovertagelse.

Det er uforståeligt, at der i vores midte bor mennesker, der er villige til at dræbe og dø for at knuse den livsstil og de værdier, vi tager for givet, og erstatte dem med en religiøs ideologi, der er frihedens diametrale modsætning.

Men det nytter ikke noget at begynde at ryste på hånden. Vi må stå fast på, at vores værdier er alternativerne overlegne. Vi skal ikke gå på kompromis med ytrings- og religionsfrihed, og vi må aldrig indføre kollektivt ansvar for nogle fås ugerninger. De muslimske ofre for IS overstiger langt de vestlige.

Vi skal have modet til klart og utvetydigt at sige, at folk, der ønsker at udskifte frihed og tolerance med bogstavtro religion, ikke er ofre, men fjender, og at de ikke har krav på respekt eller anerkendelse.

De søvndyssende hastighedsgrænser

En forkortet version af nedstående blev trykt i Villabyerne:

    I marts skrev Ekstra Bladet at på fem timer havde en af politiets nye fotovogne tjent mindst to millioner kroner fra bøder på en kort strækning på Køge Bugt Motorvejen.  Lige så vigtigt var det der ikke stod i Jan Søgaards artikel.  Der var ikke tale om en eneste dødstilfælde; ja, der havde ikke engang været et eneste uheld.  Det kan kun betyde en ting:  ikke at danskerne (eller at nogle danskere) er fartsyndere og motorbøller der kører "for stærkt", men at på motorvejen ihvertfald er regeringens fartgrænse (alt) for lav.

    Hvis det ikke er afpresning, hvilken betydning har ordet afpresning så?  Ikke blot kan man tale om bestikkelse, men man kan sige at regeringen går imod dens udpejede rolle (beskyttelsen af befolkningen) og gør vejene farligere for alle.

    På de fleste motorveje over hele Europa samt i Nordamerika — de veje der er de sikreste i hver sit land (ingen fodgængere, ingen trafiklys, osv) — er den første dødsårsag nemlig ikke hastigheden (farten skulle dræbe, ikke sandt?) men dyssighed.  Og hvorfor falder folk i søvn ved rattet hvis det ikke er på grund af en søvndyssende hastighed (eller skulle man sige den "søvndyssende langsomhed")?

    Denne fartgrænse på 110 km i timen, hvornår blev den indført?  Så langt tilbage som… 1970erne.  Skulle bilen ikke have udviklet sig teknologisk i de sidste 40 (!) år?!  (Prøv at sammenligne en telefon fra 1974 — drej den nummerskive! — med din nuværende mobil, for slet ikke at tale om en smartphone…)  Og hvorfor blev disse fartgrænser indført over hele vesten?  For borgernes sikkerhed?  Slet ikke.  Kun af økonomiske grunde (OPECs oliekrise).

    Et ord til dem som altid, mekanisk, forsvarer myndighederne.  Jeg spørger altid disse folk — som jeg kalder Manskabare folkene (man skal bare overholde en ældgammel lov, man skal bare ikke falde i søvn ved rattet, man skal bare aldrig være forsinket, man skal bare betale sine bøder med glæde, osv osv osv) — hvorfor de vil have at Danmark trækker sig ud af EU.  Det vil de slet ikke, svarer de fleste, hvorfor i alverden tror jeg det?!  Jo, fordi over det meste af Europa kører folk "for stærkt" og de fleste europæere må derfor være farlige "motorbøller".  Hvis svaret er at det ikke passer fordi i de fleste lande er fartgrænsen 130 km i timen, hvad betyder "fartbølle" så andet end at blive forhånet af ens medborgere for at overtræde en forældet (og allerede dengang ret tilfældig) administrativ regel uden nogen som helst hensyn til sikkerhed?

    Hvad Manskabare folkene ønsker i realiteten — hvadenten de findes i regeringen eller blandt befolkningen — det er at borgerne er, eller at borgerne skal blive til, robotter:  Man skal bare adlyde og man har bare at tie stille.

    Med airbags, ABS bremser, og andre moderniteter, burde en rimelig begrænsning på motorvejen blive øget op til omkring 150-160 km/t, har man læst i Frankrigs avis Le Monde (stadig 50 km/t i byen, naturligvis, pga fodgængere og cyklister), eller endda være uden restriktioner som hos vores tyske naboer, der ikke har en markant højere mortalitet end i andre EU lande.

    Ansvarsfuld bilkørsel (og dermed sikkerhed) for alle, som bruger
deres hjerne og sund fornuft (og som ikke opfører sig som en robot) er:
1) først og fremmest bruge øjnene på vejen og
2) være opmærksom på bevægelser på den vej
(andre køretøjer, fodgængere, dyr…) — noget
der pejer på mennesker og/eller andre levende væsener…

    Det der kræves af Manskabare folkene er:
1) først og fremmest bruge øjnene inde i køretøjet
(instrumentbrættet og omdrejningstællerne) og
2) være opmærksom på faste genstande (vejskilte og…
fotovogne) — der viser objekter uden sjæl og uden liv…

    Hvilken af ​​de to måder at køre på er den smarteste?
Hvilken af ​​de to bilister er den mest respektfulde over for andre?