De søvndyssende hastighedsgrænser

En forkortet version af nedstående blev trykt i Villabyerne:

    I marts skrev Ekstra Bladet at på fem timer havde en af politiets nye fotovogne tjent mindst to millioner kroner fra bøder på en kort strækning på Køge Bugt Motorvejen.  Lige så vigtigt var det der ikke stod i Jan Søgaards artikel.  Der var ikke tale om en eneste dødstilfælde; ja, der havde ikke engang været et eneste uheld.  Det kan kun betyde en ting:  ikke at danskerne (eller at nogle danskere) er fartsyndere og motorbøller der kører "for stærkt", men at på motorvejen ihvertfald er regeringens fartgrænse (alt) for lav.

    Hvis det ikke er afpresning, hvilken betydning har ordet afpresning så?  Ikke blot kan man tale om bestikkelse, men man kan sige at regeringen går imod dens udpejede rolle (beskyttelsen af befolkningen) og gør vejene farligere for alle.

    På de fleste motorveje over hele Europa samt i Nordamerika — de veje der er de sikreste i hver sit land (ingen fodgængere, ingen trafiklys, osv) — er den første dødsårsag nemlig ikke hastigheden (farten skulle dræbe, ikke sandt?) men dyssighed.  Og hvorfor falder folk i søvn ved rattet hvis det ikke er på grund af en søvndyssende hastighed (eller skulle man sige den "søvndyssende langsomhed")?

    Denne fartgrænse på 110 km i timen, hvornår blev den indført?  Så langt tilbage som… 1970erne.  Skulle bilen ikke have udviklet sig teknologisk i de sidste 40 (!) år?!  (Prøv at sammenligne en telefon fra 1974 — drej den nummerskive! — med din nuværende mobil, for slet ikke at tale om en smartphone…)  Og hvorfor blev disse fartgrænser indført over hele vesten?  For borgernes sikkerhed?  Slet ikke.  Kun af økonomiske grunde (OPECs oliekrise).

    Et ord til dem som altid, mekanisk, forsvarer myndighederne.  Jeg spørger altid disse folk — som jeg kalder Manskabare folkene (man skal bare overholde en ældgammel lov, man skal bare ikke falde i søvn ved rattet, man skal bare aldrig være forsinket, man skal bare betale sine bøder med glæde, osv osv osv) — hvorfor de vil have at Danmark trækker sig ud af EU.  Det vil de slet ikke, svarer de fleste, hvorfor i alverden tror jeg det?!  Jo, fordi over det meste af Europa kører folk "for stærkt" og de fleste europæere må derfor være farlige "motorbøller".  Hvis svaret er at det ikke passer fordi i de fleste lande er fartgrænsen 130 km i timen, hvad betyder "fartbølle" så andet end at blive forhånet af ens medborgere for at overtræde en forældet (og allerede dengang ret tilfældig) administrativ regel uden nogen som helst hensyn til sikkerhed?

    Hvad Manskabare folkene ønsker i realiteten — hvadenten de findes i regeringen eller blandt befolkningen — det er at borgerne er, eller at borgerne skal blive til, robotter:  Man skal bare adlyde og man har bare at tie stille.

    Med airbags, ABS bremser, og andre moderniteter, burde en rimelig begrænsning på motorvejen blive øget op til omkring 150-160 km/t, har man læst i Frankrigs avis Le Monde (stadig 50 km/t i byen, naturligvis, pga fodgængere og cyklister), eller endda være uden restriktioner som hos vores tyske naboer, der ikke har en markant højere mortalitet end i andre EU lande.

    Ansvarsfuld bilkørsel (og dermed sikkerhed) for alle, som bruger
deres hjerne og sund fornuft (og som ikke opfører sig som en robot) er:
1) først og fremmest bruge øjnene på vejen og
2) være opmærksom på bevægelser på den vej
(andre køretøjer, fodgængere, dyr…) — noget
der pejer på mennesker og/eller andre levende væsener…

    Det der kræves af Manskabare folkene er:
1) først og fremmest bruge øjnene inde i køretøjet
(instrumentbrættet og omdrejningstællerne) og
2) være opmærksom på faste genstande (vejskilte og…
fotovogne) — der viser objekter uden sjæl og uden liv…

    Hvilken af ​​de to måder at køre på er den smarteste?
Hvilken af ​​de to bilister er den mest respektfulde over for andre?