Avisen "Information": Skjuler debatten om fartgrænser ikke en vilje til at betragte bilisten som en malkeko?

Artiklen i Information, Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t fik kritik tre dage senere i form af et læserbrev. Forneden er modsvaret:

Læserbrev

Debatten om fartgrænser udstiller et demokratisk underskud og politisk hetz mod bilejerne

Emil Hee Senstrup mener, at jeg »harcelerer« mod harmløse politikere. Men når fartgrænsen justeres, har man som borger da lov til at vide hvorfor. Debatten om fartgrænser mangler demokratisk forankring, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg

Debat

16. februar 2022

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere her

I sit debatindlæg i Information fra den 8. februar påstår journaliststuderende Emil Hee Senstrup, at det er fjollet at klage over foragt for bilister, når staten bruger så mange penge på veje og broer. Hvis Senstrup skal fortsætte i journalistbranchen, må vi håbe, at han lærer at grave lidt dybere.

Jeg er i øvrigt ganske villig til at se fartgrænsen sænket 10-20 km/t, når og hvis det er nødvendigt. Da ingen synes at erindre om utallige blodbad i Danmarks gader i de sidste 40 år, er jeg mistænksom om nytten af forbedringer. Og når fartgrænsen justeres, har man som borger da lov til at vide hvorfor. Hvad betyder demokrati ellers? I øvrigt svarer de ubetydelige ti kilometer i timen til 20 procent i de 15 kommuner. 

Det synes klart, at planen er, at transportministeriet om to-tre år vil påstå, at testen var afgørende og anbefale, at den bliver generaliseret til hele Danmark.

Hvad angår Senstrups pointer om infrastrukturen, er det klart, at politikerne ikke kan ødelægge landets økonomi uden videre. Men de kan gøre livet så surt for bilister som muligt. Det indrømmer Senstrup også selv, da han sløjt gentager alle færdselsayatollahernes melodramatiske synspunkt, nemlig at vi har brug for »politisk vilje til at få flyttet folk fra bilerne over til bus og tog«. Bilejeren bliver udnyttet som en malkeko, når de pålægges endnu flere bøder som følge af unødvendige regler.

Burde demokrati ikke betyde, at når der er valgkamp, så gør partierne deres planer klare? Hele debatten er symbolsk, fordi det danske folk er overbevist om, at trafik er et gådefuldt emne, som burde overlades til blide eksperter. Og hvad er det, hvis ikke mangel på demokrati?

Erik Svane er forfatter

Læs også

Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Også her var den originale tekst sendt til Informations debatside tre-fire gange længere:

Betyder demokrati ikke, at vore ledere skal være villige
til at lytte og at gøre rede for deres planer?

Skjuler debatten om fartgrænser ikke en vilje 

til at betragte bilisten som en malkeko?

De fleste svar jeg har set til min artikel den 5. februar, både i avisen og på nettet, synes at være af den "Sådan er det bare" sort – en dansk Pavlov refleks som jeg netop misbilliger i sidste afsnit.

I en normal debat (vedrørende bilkørsel eller Covid-19 etc) kunne vi almindelige folk diskutere for og imod uden ildhu. F.eks. kunne man drøfte om tyskerne ikke klarer sig fint uden den mindste hastighedsgrænse på de fleste af deres Autobahn.

Men for en større del af befolkningen, så snart regeringen griber ind, så slutter debatten med et brag. Fra nu af har man bare at tie stille og adlyde. Det er tilbagefaldsargumentet, hvad enten det angår de absurde nedlukninger, de uhygjenske mundbind eller de ulogiske langsomhedsgrænser.

Til gengæld var jeg (meget) glad for at blive angrebet personligt — det mest almindelige angreb var ironi i form af, denne stakkels Neanderthaler som raser eller tuder når han skal køre 10 km/t mindre — fordi det tyder på at de ikke har mange argumenter (udover "Ti stille, knægt; og adlyd!").

F.eks. synes Emil Hee Senstrups hovedargument at udmale mig som en "utalmodig mand" der er "vred" og "harcelerer". Han påstår at det er fjollet at klage om vores overmænds foragt for bilisterne når staten bruger millioner af kroner på Danmarks transport infrastruktur.

Hvis Emil Hee Senstrup skal fortsætte i journalistbranchen, må vi håbe at han lærer at grave lidt dybere og ikke kun efterabe enetankegangen. (Husker han ikke minkeskandalen?)

1) For det første:

Jeg har altid sagt at jeg er ganske villig til at se fartgrænsen sænket 10, eller 30, km/t – hvis og hvornår det er nødvendigt (Gentofte kommune har forslået at sætte en del af Helsingørmotorvejen ned fra 90 til 60 km/t, og idet det gælder støjforurening er jeg ikke imod, selvom jeg ville foretrække støjmure eller overdækning). Da ingen dansker synes at erindre om det ene blodbad efter det andet på Danmarks bygader i de sidste 40 år samt på rigets landeveje er jeg, sandt at sige, mistænksom og ser ikke nytten for at lave tingene om.

Når den nationale eller en lokal regering sætter fartgrænsen ned (eller for den sags skyld op) – om det er fra 90 til 80 km/t (som Frankrig gjorde i 2018, med uforudsete resultater – se nedenfor) eller fra 50 til 40 km/t, så har borgeren (selv om han ikke selv er bilist) da lov til at vide hvorfor.  Hvad betyder demokrati ellers? Iøvrigt svarer de "ubetydelige" 10 km/t til en sænkelse på 20%, og hvis man læser lokalaviser en gang imellem, så lærer man at der er også tale om at nedsætte den til 30 km/t (en sænkelse på 40%!). Igen, uden nogensomhelst form for input fra befolkningen.

Endvidere drejer det sig "kun" om 15 kommuner, fortsætter Emil Hee Senstrup. Journalist studenten må lære at være lidt mindre naïv og lidt mere skeptisk, især om politik og deres "vi må udfordre vanetænkningen" tricks. (Lad os håbe det bliver undervist på journalisthøjskolerne og universiterne.) Det er pæreklart at planen er, lige meget hvad der sker (eller ikke sker), at transportministeriet vil om to-tre år påstå at testen var afgørende og anbefale at den bliver generaliseret til hele kongedømmet.

Som et eksempel på George Orwells Nysprog var det, i november 2021, at en af Sjællands socialdemokratiske ledere sagde hvor stolt han var for af at have fået sat fartgænsen ned til 50 km/t i byen: “Før kunne man ræse med 60 i timen” langs en bred vej i Vangede, forklarede Søren Heisel til lokalavisen Villabyerne (understreget af mig). Hvis en bilist kører 60 km/t er det for de fleste ganske ubetydeligt, men en politiker skifter verbet "køre" ud med "ræse" og får en ganske ligegyldig hastighed til at virke dybt farligt og skræmmende. (Og det var så min journalisme lektie for idag.)

2) For det andet:

Hvad angår infrastrukturen er det klart at politikerne, såvidt lokale som nationale, ikke kan ødelægge landets (og vestens) økonomi uden videre (selvom de prøvede under den såkaldte Corona-krise).  Det er derfor at staten bruger færre millioner på cykelstierne.

Men det betyder ikke at de er positivt (eller simpelthen neutralt) engageret til fordel for landets bilejere; man kan ikke engang sige at de tolererer dem. Faktisk synes de at prøve at gøre livet så surt for bilister som muligt.

Det indrømmer Emil Hee Senstrup selv (uden at vide det?), da han i sidste afsnit sløjt gentager alle færdselsayatollahernes melodramatiske "vores-vanetænkning-må-udfordres" synspunkt, nemlig at vi har brug for "politisk vilje til at få flyttet folk fra bilerne over til bus og tog."

Om man kalder det "det glorværdige korstog for den grønne omstilling" elle om man kalder det "bilfobi" er resultatet det samme.

Og det resultat er at bilejeren skal udnyttes som en malkeko – med unødvendige regler som fører til et endnu større hav af bøder. Svarer det ikke lidt til en skjult skatte billet for kun en del af befolkningen?

De danskere som tvivler på at regeringen kan være så kynisk burde huske Frankrigs Gule Veste-oprør, som brød ud i november 2018 da en ny bil-skat blev indført. Det er synd at sige det, men en gang imellem kunne Danmark godt bruge en tilsvarende Asterix-den-gæve-Galler attitude; fordi den skat var simpelthen den sidste tåre der fik vasen til at løbe over. 

Faktisk startede oprøret fire måneder tidligere, da Præsident Emmanuel Macrons statsminister i juli fandt ud af, at det var "en rigtig god idé" at sænke farten fra 90 km/t til 80 km/t på 200.000 km af landets landeveje. For franskmændendes sikkerhed, selvfølgelig. Også her havde le premier ministre Édouard Philippe påstået at regeringens (faktisk meget tvivlsomme) studier havde været vellykket og afgørende, og derfor skulle sænkelsen generaliseres til hele nationen. Mærkeligt nok troede hele 90% af Frankrigs befolkning betragtede beslutningen son intet andet end endnu en pengemaskine. 

I de følgende måneder blev fartkameraer over hele Frankrig malet over, brændt, skudt, eller simpelthen dækket med plastikposer eller omvendte skraldespande.

Her vil jeg fremsætte en ekstraordinær hypotese: kunne det være at demokrati burde betyde at når der er valgkamp (om det er i Frankrig eller Danmark eller USA – se næste sætning – eller andetsteds), så burde partierne gøre så mange af deres planer (f.eks. om fart-nedsætning) klare til vælgerne før valget i stedet for efter? 

F.eks. var en af Joe Bidens valgløfter at bruge "trillions of dollars" på at (gen)bygge veje, broer osv – nu siger USAs transportminister, Pete Buttigieg, sagt at det meste af pengene skal bruges – surprise! – til flere speed cameras.

Hele debatten er symbolsk af det faktum at der netop ikke nogen debat er og at, i hvert fald hvad angår trafik og samfærdsel, det danske folk er overbevist at det er et harmløst (og lidt gådefuldt) emne som burde overlades til forskellige blide og godartede eksperter. Og hvad er det, hvis ikke mangel på demokrati?

For at citere Harry Jaffas definition definition af den bedst-funktionerende stat:

"De, der lever underkastet loven, har også ret til at være med til at udarbejde loven. Mens de, der udsteder loven, har en tilsvarende pligt til at efterleve loven."

Avisen "Information": Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Den 5. februar 2022 trykte Informations debatside en artikel der ser ganske god ud :) og hvis titel er Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t:

Kommentar

Det er en hetz mod det frie menneske, når politikerne vil sænke fartgrænsen til 40 km/t

Transportministeren vil lade kommuner sænke fartgrænsen i tættere bebyggelse til 40 km/t, selv om den nuværende grænse har været en succes i 40 år. Samtidig fordrejer man debatten ved at tale om ’vanvidskørsel’. Det er et hysterisk korstog mod personbilisterne, skriver forfatter Erik Svane i dette debatindlæg

Hysteriske politikere over hele landet synes ivrige efter at nedsætte farten i byerne til 40 km/t, og transportminister Benny Engelbrecht (S) vil give grønt lys til, at 15 kommuner gør netop det. Melodramaentusiasternes strategi er dybt ulogisk og lyder, at for at stoppe dem, som ikke overholder fartgrænsen på 50 km/t, sætter vi fartgrænsen ned til 40 km/t. Efter nøje research besluttede Folketinget ellers i 1973, at 60 km/t var den ideelle fartgrænse i tættere bebyggede områder. Få år senere blev den nedsat til 50 km/t.

Lad mig stille læseren et spørgsmål: Har vi i de seneste 40-50 år oplevet en generel stigning i antal trafikdræbte på landets veje og gader?

Hvis svaret var ja, skulle vi da endelig sænke grænsen til 40, 30, ja, endda 15 km/t.

Men hvor mange trafikdrab skyldes ansvarlige danskere, der respekterer grænsen på 50 km/t? Forsvindende få.

Selvfølgelig er der trafikuheld – med distraherede bilister, vanvidsbilister, alkoholikere og så videre. Lad dem stå til ansvar – ikke os andre. Generelt er antallet af trafikdræbte nemlig faldet stødt siden 1970’erne.

Den eneste grund til at indføre transportministerens 40 km/t initiativ er for at frembringe en pengestøvsuger, der udelukkende går efter endnu flere almindelige danskere for petitesseovertrædelser. Husk det gamle amerikanske ordsprog: If it ain’t broke, don’t fix it.

Politikerne hader personbilen

Fordi personbilen gør borgeren til et frit menneske, er den hadet af de bilfobiske myndigheder og politikere. Over hele den vestlige verden er venstreorienterede storbypolitikere begyndt at nedlægge parkeringspladser og lukke veje for biler. Som økonomen Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i menneskehedens historie gjort det almindelige menneske mere frit end personbilen (tak, forhånede kapitalisme).

»Med en bil kan man køre hen, hvor man vil, hvornår man vil, og med hvem som helst, man vil,« tilføjer bileksperten Lauren Fix. »Med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er forudbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan.« Det er netop, fordi bilen giver et menneske personlig frihed, at politikerne og bureaukraterne hader den så meget, fortsætter hun i videoen »The War on Cars«.

Den såkaldte hastighedsgrænse er et af de mange udtryk, som regeringen bruger til at manipulere debatten og dirigere folks tænkemåde i den ønskende retning. Det er det perfekte eksempel på det nysprog, som George Orwell beskriver i sin roman 1984. Faktisk burde det hedde langsomhedsgrænsen, idet de allerfleste bilister, som bliver straffet, ikke bliver nuppet for at køre ’for stærkt’, men for ikke at køre langsomt nok.

Almindelige mennesker får frataget deres biler

Her i 2022 kan man desværre frygte, at vi i Danmark ser begyndelsen til et enormt magtran. Det vil ende i et hav af færdselsbøder samt en accept af, at regeringen kan stjæle (undskyld, konfiskere) danskernes biler. Er det et tilfælde, at loven om såkaldt vanvidskørsel har et navn, som også er helt orwellsk? Et ord, som ingen får lyst til at stå imod. Hvad der kaldes vanvidskørsel i Danmark – at køre 200 km/t – er ganske normal, lovlig kørsel på flere motorvejstrækninger i Tyskland.

Okay da. Så fordobl bøderne til dem, der kører to gange hurtigere end fartgrænsen. Eller firdobl dem. Men at multiplicere bøderne med 100 og med 1.000, som man gør ved at konfiskere en borgers bil, er en grum og usædvanligt hård straf. Faktisk er det landevejsrøveri.

Hvis vi ikke har medlidenhed med de ’rige svin’, der mister deres Porscher og BMW’er, så protesterer vi heller ikke, når en ny generation af politikere om 10-15 år uundgåeligt opstiller nye vilkår – og vi normale mennesker begynder at blive berøvet vore Toyotaer og Peugeoter.

Faktisk er det allerede begyndt: Allerede nu får flere uskyldige og ikke særligt rige bilejere deres biler konfiskeret, selv om det ikke var dem selv, der sad bag rattet under lovovertrædelsen. Så står Danmarks justitsministerium ikke længere for retfærdighed, men for uretfærdighed.

Det er på tide, at danskerne holder op med deres ’sådan er det bare’-mentalitet og siger nej til bilfobiske politikere og nægter at lade sig indmelde i endnu et af deres hysteriske korstog.

»Desto flere love og restriktioner, der er, desto fattigere bliver folket,« skrev den kinesiske filosof Lao Tsu for 2.500 år siden. »Desto flere regler og forskrifter, desto flere fredløse og tyve i samfundet.«

Erik Svane er forfatter

Artiklen fik et svar, som fik en uge efter et modsvar.

Iøvrigt var den originale tekst sendt til Informations debatside, ifølge min research, tre gange længere:

Hvorfor sænke en fartgrænse, der har været en succes i 40 år?

Hysteriske politikere over hele landet synes ivrige efter at nedsætte farten i byerne til 40 km/t.

Ligesom alle andre danskere er jeg mere end villig til at se reglerne ændret når det er nødvendigt. Ja, jeg er endda parat til at have min "vanetænkning" udfordret.

Men jeg vil ikke blive bundet et falsk narrativ på ærmet.

Først og fremmest er melodrama entusiasternes strategi fuldstændigt ulogisk: for at stoppe dem som ikke overholder grænsen på… 50 km/t sætter vi…grænsen ned til 40 km/t?!

Vil det få flere bilister til at overholde reglerne?

Nej–tværtimod: de sædvanlige kriseproducenter kan kun få antallet af–ganske ansvarlige–borgere som er skyldige for bagatelovertrædelser til uigenkaldeligt at øges.

Historien er krystalklar:
Efter mange årtier hvor man prøvede at finde det bedste svar til trafiksikkerheden besluttede Folketinget i 1970erne at 60 eller 50 km/t var den ideale fartgrænse i byen.

Så lad mig stille læserne et spørgsmål: I de sidste 40-50 år, er der nogen der kan huske det ene blodbad efter det andet på landets veje og gader? Hvis svaret er JA, lad os endelig sænke "langsomhedsgrænsen" til 30, ja endda til 15 km/t!

Men svaret er ikke Ja, vel?

Selvfølgelig har der været trafikuheld–med distraherede bilister, alkoholikere, osv. Lad dem stå til ansvar–ikke os andre.

Den eneste grund til at indføre venstrefløjens seneste hysteriske korstog er for at gøre bilkørslen forværret samt for at frembringe en pengestøvsuger der går imod endnu flere almindelige danskere for petitesse-overtrædelser.

Husk det amerikanske ordsprog: "If it ain't broke, don't fix it.

Fordi personbilen gør borgeren til et frit
menneske, er den hadet af myndighederne

Som Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i 5000 år gjort det almindelige menneske mere frit end personvognen. (Tak, forhånede kapitalisme.) "Med en bil kan man køre hen hvor man vil, hvornår man vil, og med hvemsomhelst man vil", tilføjer Lauren Fix; "med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er forudbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan."

Det er netop fordi bilen giver et menneske "personlig frihed" at regulatorerne hader den så meget, fortsætter Lauren Fix i Prager University videoen The War on Cars; og at bilfoberne udløser så meget hadpropaganda: "Autoriteterne–på alle niveauer–kræver kontrol."

På en eneste dag i marts 2015 havde en eneste af politiets nye fotovogne tjent så mange penge–mindst to millioner kroner–fra bøder på en kort strækning på Køge Bugt Motorvejen at Ekstra Bladet valgte at bruge historien på forsiden. Lige så vigtigt var det der ikke stod i artiklen. Der var ikke tale om en eneste dødstilfælde, ikke engang et eneste uheld.

Hvis tusindvis af biler kan bryde "sikkerheds" loven uden at der sker nogetsomhelst kan det kun betyde en ting: ikke at danskerne er fartsyndere, men at på motorvejen ihvertfald er regeringens fartgrænse for lav

På de fleste motorveje over hele Europa er den første dødsårsag nemlig ikke hastighed (farten skulle dræbe, ikke sandt?) men døsighed. Og hvorfor falder folk i søvn ved rattet hvis ikke på grund af en søvndyssende "hastighed"?

George Orwell: hvem er virkelig sigtet af fartgrænserne?

Som det kan ses, er begrebet "hastighedsgrænse" et af de mange som regeringen bruger til at manipulere debatten fra starten og dirigere folks tænkemåde.

Begrebeter det perfekte eksempel på Nysprog som i George Orwells roman 1984.

Faktisk burde hastighedsgrænsen hedde langsomhedsgrænsen; idet de allerfleste bilister bliver ikke "nuppet" for at køre "for stærkt", men for ikke at køre langsomt nok–ifølge en lidt tilfældig regel indført for et halvt århundrede side.

Og hvorfor bliver så mange "uhensigtsmæssige" bilister fanget? Er det fordi stakkels Danmark er plaget med "fartbøller"? Slet ikke.

Det er faktisk fordi loven slet ikke sigter på ægte fartdjæveler men hæderlige bilister: for når man kører bil er det mest ansvarlige at at bruge sin sunde fornuft, dvs, kigge på vejen og omgivelserne og være opmærksom på bevægelser (tegn på liv)–ikke at besigtige instrumentbrættet eller se efter faste genstande som vejskilte.

Faktisk viser det sig at hele systemet er baseret på at trække penge fra hæderlige og ansvarlige bilister for at bruge sund fornuft og se sig for.

Når jeg advarer at færdselslovene er bevis på en snigende totalitarisme i Vesten, er der flere der synes at det lyder overdrevet.

Her vil jeg bruge den allerbedste forklaring jeg nogensinde har læst af democrati, Harry Jaffas definition i sin bog, A New Birth of Freedom:

Those who live under the law have an equal right in the making of the law
[while] those who make the law have a corresponding duty to live under the law.

Lad os starte med den anden del: "de, der udsteder loven, har en tilsvarende pligt til at efterleve loven."

Sandheden er at der er ganske få af vore overmænd over hele Vesten der selv gider følge deres "sikkerheds" love, mens deres fartbøder bliver regelmæssigt slettet (mine yndlingseksempler er ayatollaherne i Færdselssikkerhedskommissionen.)

Der er tydeligvis to set regler, en for éliten og en anden for plebejerne. 

Her kommer den sædvanlige replik at jo, selvfølgelig er det vigtigt at de følger samme regler som vi gør.

Nej. Det er en fuldstændig fejlagtig reaktion. Det bør være just det modsatte. Eliten skal ikke have de samme ulemper som os. Det er os som skal have de samme rettigheder–den samme frihed–som dem (og som tyskerne?). 

Dette bringer os til første del af Harry Jaffas definition–"De, der lever underkastet loven, har også ret til at være med til at udarbejde loven": findes der et eneste sted i Vesten der har haft et eneste meningsfuldt nationalvalg om landets trafikregler? Nej.  Langsomhedsgrænsen har vist sig at være en hemmelig indirekte skat.

I 2022, er vi ved begyndelsen af et enormt magtran?

Over hele vesten klager borgere om at Corona har været påskud for et enorme magtran. Er det ikke muligt at vi her i Danmark vil det ende i et hav af færdselsbøder, samt godkendelsen af at regeringen kan stjæle (undskyld, konfiskere) danskernes biler?

For de fleste betyder vanvittig opførsel at køre på fortovet, igennem folks hække og, på motorvejen, i zigzag eller i modsate retning. Om man gør det ved at "ræse" er sekundært.

Men hvad kaldes vanvidskørsel i Danmark–220 km/t i lige linie–er ganske normal kørsel hos vore tyske naboer. Og Tysklands Autobahn har færre dødsofre end lande som Frankrig.

Men Danmark er ikke Tyskland, bliver der svaret.

Så fordoble bøderne. Eller firdoble dem. Men at man multiplicerer bøderne med hundrede–som man gør ved at konfiskere en borgers bil–det kan kun beskrives, som der står i den amerikanske forfatning, som "cruel and unusual punishment" samt landevejsrøveri.

Og hvis vi ikke har medlidenhed med de "rige svin" der mister deres Porscher, så protesterer vi heller ikke når, om ti eller femten år, en ny generation politikere opstiller nye vilkår–det er uundgåeligt–og vi normale folk begynder at blive berøvet vore Toyotaer.

Faktisk er det allerede begyndt: allerede nu får flere uskyldige bilejere–fornyligt et par taxachauffører–deres biler konfiskeret selvom det ikke var dem der selv sad bag ratte.

Så står Danmarks justitsministerium ikke længere for retfærdighed–men for uretfærdighed.

Det er på tide at danskerne holder op med deres "Sådan er det bare" mentalitet, siger Nej til melodrama-venlige politikere og nægter at lade sig indmelde i endnu et af deres hysteriske korstog

Sandheden om coronasmitten i otte korte men logiske punkter

"Der er en lille gruppe, som ikke spiller efter de spilleregler, der er, når der er en pandemi", sagde Mette Frederiksen på et af sine seneste pressemøder. "Man bærer et ansvar for hele det danske samfund lige nu." Endvidere sagde statsministeren at folk som ikke blev vaccineret ikke kunne være det bekendt overfor deres familiemedlemmer og at det er en selvfølge at de uartige knægte fortjener at få "det mere besværligt."

Imellemtiden har Frankrigs præsident sagt noget tilsvarende, men faktisk endnu mindre diplomatisk: «Moi, je ne suis pas pour emmerder les Français. … Eh bien là, les non-vaccinés, j'ai très envie de les emmerder» tonne Emmanuel Macron dans une interview au journal Le Parisien. «Et donc on va continuer de le faire, jusqu'au bout». 

Der er en almindelig tro at folk som er skeptiske overfor coronaepidemiens alvor blot er stædige eller egoistiske (hvis ikke begge dele) og skal (derfor?) betragtes som neanderthalere. 

Men de fleste af os er ganske villige til at ændre vores mening. 

1) Det eneste vi beder om er et hyperlink til en eneste artikel fra Berlingske, Politiken, The Economist, Le Figaro, Wall Street Journal, Washington Post eller New York Times, hvor en journalist (formegentlig med medicinsk eller videnskabelig uddannelse) har sammenlignet Covid19 til pandemierne fra 2009, 2002, 1968 og 1957 – samt til en typisk influenzasæson – og forklaret præcis hvorfor 2020 versionen skulle være langt værre (eller simpelthen forskellig) og dermed har illustreret nødvendigheden for uhygjenske mundbind, landsdækkende forarmelse og det frihedsdestruerende coronapas. 

Selvfølgelig eksisterer en sådan "ur-artikel" ikke. Hvis den havde eksisteret, ville vi nemlig vide det fordi vi (med rette) ville blive mindet om artiklen hver eneste dag. (Iøvrigt ville journalisten, om avisen var amerikansk eller udenlandsk, være topkandidat for Pulitzer Prize.)

Efter at være faldet for klimatossernes økologiske pseudoreligion i det sidste halve århundrede, er Danmark – sammen med resten af den vestlige verden – nu jokket i en ny fremtoning af massehysteri.

Coronaepidemien giver indtryk af en tsunami, en dødbringende tåge sendt af djævelen, en ubrydelig bølge af middelalderens Sorte Død som ødelægger alt og alle foran sig.

Dog kan man konkludere at adskillige danskere er enige med Ole Andersen, når hoteldirektøren fra Hellerup Parkhotel spørger om det kan være sandt at der ikke findes i Danmark en eneste ansvarlig politiker (som intet selv skal opofre – de bliver jo allesammen ved med at få deres løn) "der vågner af sin Tornerose-søvn?"

Ja, det ville være vidunderligt hvis Danmarks politikere – eller rigets professionnelle melodrama entusiaster (på engelsk: drama queens), som jeg kalder dem – begyndte at behandle danskerne som voksne, standsede deres forsøg på at ødelægge rigets økonomi og endelig så sandheden om den såkaldte corona "krise."

Hvis jeg må have lov til sammenfatte visse konklusioner om Covid-19 i otte korte men logiske punkter. Den første har vi lige set – her er de syv andre:

2) Hovedspørgsmålet er: om virussen er en af de ganske almindelig epidemier (som f.eks. i 2009, 2002, 1968, 1957, og 1889, som forresten også allesammen kom fra Kina eller ihvertfald Asien) – hvilket er mest logisk – hvor ingen handling blev taget og som allesammen sluttede fordi tilsidst havde de forskellige landes befolkninger fået immunitet – netop takket være at ingen handling blev taget (at intet gøre fungerer i disse tilfælde næsten som en vaccination, hvilket tyder på at mundbind er faktisk kontraproduktive);
eller: om Covid-19 er en frygtindgydende pandemi som 1918's Spanske influenza, middelalderens Sorte Død, Antoninepesten i Romerriget, eller Athenpesten i 430 fkr.
Her er der en mængde folk, hovedsageligt politikere, som mener at samfundet skal blive ved med de ekstraordinære midler, bare "for at være på den sikre side."

3) Problemet med det er at alt tyder på at epidimien er ganske normal: udover faktummet at de dystre dødstal vi fik i begyndelsen ("354 franskmænd døde i de sidste 24 timer", "dødstallet i Italien er nu rejset til 42.000 sjæle") faktisk vedrørte mest svage folk i alderdomshjem, så er de blevet mere og mere sjældne – og det ikke for en uge siden eller for en måned siden, men for godt et år siden.
Tror man virkelig at hvis der stadig var samme antal døde nu som i begyndelsen, eller betydelige tal af døde i det hele taget, at den anden gruppe af alverdens professionelle melodrama entusiaster (medierne) ville pludselig tie med disse nyheder?

Ved I, hvorfor statistik er som en bikini? I kan ikke svare?

Det er fordi den afslører meget; mens… den tilslører det vigtigste.

F.eks., hvorfor får vi aldrig besked om procentdelen vedrørende de adskillige aldersgrupper inden for denne kinesiske virus, hvilket ellers er normen for alle andre sygdomme (f.eks. kræft)?  At stille spørgsmålet er at besvare det.  Så ville der nok være (langt) mindre panik.

Helt fra begyndelsen var der rygter om, at det især er de ældre der var (og er) berørt af sygdommen, og så navnlig når de i forvejen lider af andre svagheder (herunder hjerte sygdom, fedladenhed og diabetes).

Det allerførste land der offentliggjortde procenttal for aldersgrupperne gjorde det allerede i begyndelsen af april 2020, og disse bekræftede rygterne fuldstændigt. Ifølge avisen The Times of Israel,

"De fleste af Israels dødsfald fra coronavirus har været ældre mænd med andre medicinske tilstande ... 64% af de døde er mandlige, kun 6% er under 60 år, [og] gennemsnitsalderen for Israels døde var 79,8 år gammel" (!)

I USA er gennemsnitsalderen 78 år, mens i Storbritannien er den 82 år; faktisk skulle det vise sig at gennemsnitsalderen for dødsfald af Wuhan virusen faktisk er et år højere i de britiske øer end den normale gennemsnitsalder, som er på 81 år.

Også i Danmark og i nabolandet Sverige er gennemsnitsalderen for dem, der dør med corona, 82 år.

For de færreste er corona meget farligere end en tur ud i trafikken

har professor i biologi Morten Petersen skrevet i bl.a. Politiken, og i Information gentog han at Corona er ikke værre end en hård influenzasæson, så drop panikken over smittetallene

Tilbage står, at der ikke er den store forskel på influenza og COVID-19, bortset fra at sidstnævnte dræber færre yngre mennesker. 

Hvis vi bare opretholder fornuftige procedurer og forsigtighedsprincipper i ældreplejen og på hospitalerne, er vi så ikke rigtig langt i bekæmpelsen af epidemien?

4) Her må det desuden tilføjes at i to år har intet land, ingen by, set de apokalyptiske gysersyn man ser i historiens frygtelige pandemier (eller i Hollywoods zombiefilm), af mængder af (rådnende?) lig i gaden og vanærede døende der kollapser smertefuldt i gaden med krampeanfald og sort opkast.

5) Med andre ord er de fleste syge i plejehjem og hvis og når folk føler sig dårlige, tager de simpelthen hjem på selvkarantæne eller til hospitalet for at få behandling (se punkt 7). Dette er i øvrigt baseret på det revolutionære koncept, at den gennemsnitlige borger faktisk er et ansvarligt og voksent væsen med ringe behov for bureaukrater, politikere og konger, og som man kan regne med at (ja) opføre sig med et minimum af modenhed.

6) Nu ringer alarmen igen (mere nedenfor), men det eneste vi får vi at vide er at f.eks. "Danmark registerer 76 nye (smitte)tilfælde med coronavirus." Imidlertid bliver disse nyheder, eller disse gyseinformationer, ved med at skræmme os (eller i hvert fald politikerne), lige så meget, psykologisk set, som da vi fik de frygtindgydende dødstal i begyndelsen (!).

7) Men for de allerfleste nye inficerede betyder det som sagt ikke andet end to-tre uger i selvkarantæne som det gjorde for Tom Hanks, Madonna, Antonio Banderas, Greta Thunberg, Plácido Domingo, Silvio Berlusconi, Emmanuel Macron, Donald Trump, Joe Biden (som er vaccineret fire gange og har forsikret at folk der er blevet vaccineret bliver ikke smittet med Corona), Rand Paul, Justin Trudeau, Doktor Anthony Fauci, Monacos Prince Albert II, Spaniens Felipe VI, og Englands Dronning Elizabeth II (i Boris Johnson's tilfælde, et kort hospitalsbesøg), samt mig selv.

Det passer forresten ind med ordet karantæne, som kommer fra det franske quarantaine, som vedrører alene syge folk (ikke raske borgere) og som betyder højst 40 dags internering – ikke flere. Nej, Moder Mette: i den anledning findes ordene troiscentsoixantaine (360 dage) eller septcentcinquantaine (750 dage) ikke på fransk…

8) Det er såre simpelt: Enten virker mundbind og nedlukningen, og så burde der være en hel masse flere inficerede samt dødsfald i Sverige og delstaten South Carolina, som ikke har vedtaget nogen love om mundbind eller nedlukning. 

Ligeledes, i USA burde delstaterne som ikke har indført en radikal nedlukning have langt flere inficerede og dødsfald end radikale delstater som Californien og Michigan. 

Da det ikke er tilfældet (Florida, Texas, og Mississippi har faktisk langt færre tilfælde) synes den eneste konklusion at være følgende: alt tyder på at resten af Europas og USAs respons er højt overdrevet for ikke at sige tilfældig samt unyttig. 

Hvis medierne kunne bevise at Sverige, Florida eller Texas havde flere inficerede, ville de omgående skrive om skandalen—på første side. Men da tallene ikke bakker dem op, beslutter redaktørerne intet at skrive. Som Sherlock Holmes sagde til Dr. Watson, det vigtige er at hunden ikke gøede.

 

Tre eksplosive nyheder om Corona du ikke har hørt om

Nogle af de allerstørste brikker i puslespillet om coronasmitten viste sig ved og efter juletid 2021. 

En af de første eksplosive nyheder (bombshells på engelsk) kom tidligt i januar 2022 da direktricen for USAs Centers for Disease Control and Prevention (CDC) erklærede at "Det overvældende antal dødsfald, over 75 %, forekom hos mennesker, der havde mindst fire komorbiditeter." Og Dr. Rochelle Walensky sluttede med denne konklusion: "I virkeligheden, derfor, drejer [Covid dødstallet] sig om mennesker, der havde det dårligt til at begynde med."

“The overwhelming number of deaths, over 75%, occurred in people who had at least four comorbidities. So, really, these are people who were unwell to begin with.” 

Som Boston Heralds Howie Carr skriver, CDC bekræfter endelig hvad skeptikerne har sagt fra begyndelsen, for to år siden, at 

"de fleste som døde havde allerede den ene fod i graven samt den anden på en bananskræl." 

Selvfølgelig kom the Ministry of Truth (fra George Orwells roman 1984) – undskyld, de amerikanske medier – straks ud og påstod at Dr. Walensky ikke havde ment hvad hun sagde, eller at Donald Trumps afskyelige tumper havde misforstået.

Desværre for dem er det interview bestyrket af en anden bombshell, som fandt sted lige før Jul 2021, da Wall Street Journal afslørede at Washingtons "eksperter" i led med amerikanske medier havde konspireret til at bringe tusindvis af læger og videnskabsmænd i medicin (bl.a. fra Harvard, Oxford og Stanford, for ikke at glemme Københavns Universitets Morten Petersen) til tavshed, netop de fagfolk som afviste de generelle pandemiske nedlukninger til fordel for "fokuseret beskyttelse" af højrisiko populationer såsom de ældre eller dem med medicinske tilstande. (Googl WSJ How Fauci and Collins Shut Down Covid Debate – They worked with the media to trash the Great Barrington Declaration.)

In public, Anthony Fauci and Francis Collins urge Americans to “follow the science.” In private, the two sainted public-health officials schemed to quash dissenting views from top scientists.

 … the Great Barrington Declaration, a statement by Harvard’s Martin Kulldorff, Oxford’s Sunetra Gupta and Stanford’s Jay Bhattacharya against blanket pandemic lockdowns. They favored a policy of what they called “focused protection” of high-risk populations such as the elderly or those with medical conditions. Thousands of scientists signed the declaration—if they were able to learn about it

 …The [recently revealed] emails suggest a feedback loop: The media cited Dr. [Anthony] Fauci as an unquestionable authority, and Dr. Fauci got his talking points from the media. Facebook censored mentions of the Great Barrington Declaration. This is how groupthink works.

Her har vi så definitionen på Fake News: ikke at medierne skriver noget forkert, ikke at de lyver direkte og bevidst, men at de undlader at fortale sandheden, eller den hele sandhed.  Mere konkret, at melodrama entusiasterne (the drama queens) gemmer de detaljer der ville vise, og skjuler de eksperter der mener at de kan bevise, at der ingen grund er til at blive panikslagen men at der måske er god grund til at tage det roligt og slappe af.  Er det ikke det som hedder Fake News?

Og i februar 2022 kom så tredje og seneste bombshell, da et studie fra Johns Hopkins University  blev offentliggjort:

After reviewing thousands of studies, researchers at Johns Hopkins concluded that not only did lockdowns have “little to no effect on Covid-19 mortality”, they “should be rejected out of hand as a pandemic policy instrument.”

Efter at have gennemgået tusindvis af undersøgelser konkluderede et hold af forskere, Danmarks Jonas Herby, Sveriges Lars Jonung, og USAs Steve Hanke, at nedlukninger ikke kun havde "liden eller ingen effekt på Covid-19-dødeligheden", de "bør afvises uden videre som et pandemipolitisk instrument." Selvfølgelig er Johns Hopkins Universitets studiet ligeledes blevet ignoreret, for ikke at sige censureret, af medierne.

Hvordan er det muligt for en borger, hvadenten han bor i Nordamerika eller i Europa, at få et neutralt overblik over et emne som coronasmitten, når flere af synspunkterne – med fuldt overlæg – er holdt hemmelige?

Er al politik og alle beslutningerne af klodens samtlige regeringer i de sidste to år ikke uigenkaldeligt brudt sammen?

Som Sveriges eksempel demonstrerer (ingen krav om nedlukninger i to år og det samme antal af smittetilfælde og coronadøde som i resten af Europa), alt tyder på at resten af Europas og USAs respons er højt overdrevet for ikke at sige tilfældig samt unyttig.

Alt peger på at Danmark og alverdenens regeringer har spildt millioner af dollars på unyttige melodrama(er) og ikke har gjort andet i processen end at ødelægge store dele af Vestens økonomi. 

[Ihvertfald er der god grund til at gentage at i vil massehysteri]

Igen: Og her har vi så definitionen på Fake News: ikke at de skriver noget forkert, ikke at de lyver direkte og bevidst, men at de undlader at fortale sandheden, eller den hele sandhed.  Mere konkret, at melodrama entusiasterne (the drama queens) gemmer de detaljer der ville vise, og skjuler de eksperter der kan bevise, at der ikke er grund til at blive panikslagen og at der måske er god grund til at sætte sig tilbage og slappe af.

Og her er det så, at, hvis man har været opmærksom, vi har nået en cirkelkonklusion og at vi vender tilbage til Punkt 1.

KONKLUSION: Da Peter Erlitz i et interview med statsministeren berettede at flere danskere mener at regeringen har overreageret – i influenzasæsonen "lukker man ikke halvdelen af landet ned eller begynder restriktioner på det omfang" – svarede Mette Frederiksen at "både som Socialdemokrat og som statsminister, så kunne jeg ikke drømme om at anbefale at den måde vi håndterer en global pandemi på, det er at lade sygdommen tage de svageste i vores samfund." 

Nej, Moder Mette, socialisterne har ikke monopol på hjertet: når en venstreorienteret siger, "Følg dit hjerte", svarer en højreorienteret ikke at hjertet skal ignoreres. Han siger "Følg dit hjerte, men glem ikke at tage din hjerne med."

Alt pejer på at Danmark og alverdenens regeringer har spildt millioner af dollars på unyttige melodrama(er) og har ikke gjort andet i processen end at ødelægge store dele af vestens økonomi.

Med andre ord er det selvindlysende at
1) den kinesiske virus aldrig har været andet end en ganske alminidelig epidemi og at
2) vi er midt i et udbrud af enten global svindel eller massehysteri (hvis ikke begge dele).
Derfor må politikerne gerne holde op med at prøve at få borgerne til at klæde sig ud som cirkusklovne og de har hermed lov til at omgående standse med at ødelægge landets økonomi.

Kort sagt: Tilbyd de ældre, og dem med svage immunsystemer, karantæne, og sæt resten af befolkningen fri. Bryd kæderne af det danske folk.