The Danish Yank: Personbilen er hadet af myndighederne

    Over de sidste par år, og navnlig siden den nye metrolinie er åbnet, har der især været to indvendinger der har domineret vores lokale avis.

    Den første klage angår nedskæringen af buslinier. Her stammer problemet klart fra regeringen. (Kunne en delvis løsning ikke være at tillade Uber og Lyft i danske byer? Der er også mulighed for at dele den allerede overkommelige Uberbil med en, to eller tre andre til en endnu billigere pris for hver passager. Og hvis nogen protesterer til fordel for de stakkels taxachauffører, så kunne Skat måske nedsætte prisen for taxibevillingerne samt taxachaufførernes skatter (for slet ikke at tale om os andres).)

    I kontrast ser langt de fleste af artiklerne om ulovlige parkeringer (også i artikelserien i foråret 2018) som både et samfundsproblem og som dårlige nyheder – at det viser hvor egoistiske danskerne er blevet samt at løsningen hurtigt må hentes hos myndighederne, i form af straf (flere P-vagter! flere bøder! Straf dem! Straf! Straf! Straf!).

    Det er et helt forkert syn på situationen.

    Hvis de "hensynsløse bilister" holder ulovligt, kan det være fordi de uanset alder i forvejen ved hvor lang tid de skal køre rundt forgæves?

    Folk skrev i maj 2018 om hvor utrygge de følte sig, men har der nogensinde været et eneste eksempel fra Politirapporten af et uheld eller et sammenstød der skyldtes en (lovlig eller ulovlig) parkeret bil?

    De "lovløse tilstande" er tværtimod gode nyheder. De mange biler viser nemlig at den seneste generation af danskere (igen, og som altid) er ved at blive rigere end den forrige (tak til den altid forhånede kapitalisme). Samtidig betyder det, at langt fra at have en løsning, har myndighederne været (alt for) langsomme i at tilpasse sig til nye udfordringer. (Hvad med underjordiske parkeringspladser på to-tre niveauer ved alle supermarkeder, med de fleste P-pladser åbne til alle – samt selvfølgelig cykelparkeringspladser, ligesom på S-togstationer, så bilejerne hurtigt kan komme til deres vogne?)

    Men, igen, her stammer problemet også fra regeringen. Hvad sker her er klassisk: regeringen skaber et problem, problemet deler folket i to eller flere grupper, og det får en gruppe til at bede regeringen om at gribe ind for at løse problemet. I dette tilfælde var det om at afstå fra at skabe flere parkeringspladser eller at nægte at lade private firmaer bygge flere parkeringshuse; så klager andre over deres medborgeres "dårlig opførsel" og beder selvsamme myndigheder til at gribe ind og straffe dem.

–––––––––––––––

Over hele den vestlige verden er venstreorienterede storbypolitikere begyndt ikke blot at holde op med at skabe flere parkeringspladser, men også at nedlægge de allerede eksisterende. Således har Paris's borgmester smilende erklæret at hun vil afskaffe 60.000 parkeringspladser, halvdelen i den franske hovedstad, og Anne Hidalgo har lovet at Frankrigs hovedstad skal blive en billøs by udelukkende for cykler indenfor 10-15 år.

    En journalist i Le Figaro svarer, i stedet for at forvandle Paris til en Disneypark og samtidig ruinere dens indbyggere og virksomheder små som store med nye skatter og afgifter og trafik i sneglefart, måske burde "Notre Drame de Paris" prøve at løse de forhåndværende problemer, f.eks. beskæftige sig med den rotteplage som har udviklet sig i de sidste 10 år.

    Her bør det også huskes at 100.000 biler skulle skabe mindre forurening end 15 containerskibe
estimeres det at et eneste 15 containerskib skulle skabe mere forurening end 100 tusindvis af biler

    Som Pascal Salin skriver, har ingen opfindelse i 5000 år gjort det almindelige menneske mere frit end personvognen. (Tak, forhånede kapitalisme.) "Med en bil kan man køre hen hvor man vil, hvornår man vil, og med hvemsomhelst man vil", tilføjer Lauren Fix. "Tænk over det: med tog, fly og busser er ruterne planlagt, mens tidsplanen er tidsbestemt. Kun biler giver dig mulighed for at være spontan."

    Det er netop fordi bilen giver et menneske "personlig frihed" at regulatorerne//myndighederne hader den så meget, fortsætter Lauren Fix i det korte Prager University-video The War on Cars; og at disse melodrama entusiaster og bilfobiske ayatollaher udløser så meget hadpropaganda imod den (f.eks. netop ved at beskylde bilen for alle mulige synder, hovedsageligt at den ødelægger verdenen, selvom 15 fragtskibe skulle udgøre lige så meget forurening som 100.000 biler): "Autoriteterne – på alle niveauer – kræver kontrol".

    Kære læser, hvis du deler i afskyelsen af bilen [lige så meget som] og er uenig med [dette brev], overvej om det er fordi bilen i sandheden er en djævelens genstand, eller (i hvert fald delvis) fordi du i årevis, i årtier, har hørt at bilen er en djævelens genstand, i så mange angreb rettet imod den fra samtlige politikere, bureaukrater og andre bilfobiske ayatollaher

    Sandt er det at cyklen skulle være bedre for klimaet samt bedre for motionen, men modsat cyklen (der ikke kan bruges til opbevaring eller længere rejser, er samtidig dødsensfarlig, og er utilregnelig i regn, sne og stærk blæst) er din bil et sted for "ly og læ". "Hvis en mands hus er hans slot", skriver Mark McCoy, så er "en mands bil hans ambassade."